Hjemme hos Emily Blunt og John Krasinski
LÆS OGSÅ: Emily Blunt mobbet for at stamme - frygter det samme for sine børn
De har boliger flere steder i USA og London, og nu er en af de rigtig lækre kommet på markedet.
Den engelske skuespiller Emily Blunt og hendes mand og kollega John Krasinski er på vej videre fra det hjem i Hollywood Hills, de købte for 17,6 millioner kroner i 2014 og siden har opgraderet og restaureret fra ende til anden.
Hjemme hos Emily Blunt og John Krasinski
Her er hele 340 kvadratmeter at boltre sig på, og herligheden ligger med udsigt til Mulholland Drive for enden af en privat vej, hvor kun de rigtig velhavende kan være med.
Den nye ejer skal da også hoste op med 41,2 millioner kroner for at få fingre i den hotte hytte.
Huset er fra 1965, og her er luksus som stor saltvandpoolpool og kæmpe have med masser af træer.
Skulle man blive interesseret i huset, kan man se salgsannoncen HER.
Emily Blunt har tidligere boet sammen med den canadiske sanger Michael Bublé, men i 2008 fandt hun sammen med den amerikanske skuespiller John Krasinski, som bedst er kendt for sin rolle i “The Office” og “A Quiet Place”, hvor han og Emily spiller sammen.
De blev gift i 2010 i Italien og har i dag to døtre fra henholdsvis 2014 og 2016.