Hjemme hos Kevin Costner
Hjemme hos Kevin Costner
Det koster at leve som Costner.
Den aldrende filmstjerne med klassikere som “Bodyguard”, “Robin Hood” og “Danser med Ulve” på cv’et ejer flere hjem fordelt rundt i hele USA, og nu kan du få lov til at bo i et af dem.
Det er dog ikke billigt med en pris på 36.000 dollars i døgnet eller cirka en kvart million danske kroner.
For den vanvittige pris åbner stjernen sit 540 kvadratmeter store hjem i Aspen, Colorado, hvor rige amerikanere hver vinter kommer for at stå på ski.
Ejendommen, som Kevin Costner har ejet i 20 år, har en grund på hele 65 hektarer, så der er masser af plads til udendørsaktiviteter i det flotte landskab, som om vinteren er dækket af sne, da byen ligger i 2500 meters højde.
Her er både mulighed for at sejle i kajak og fiske og så har amerikaneren også installeret en baseballbane, så der er lidt til enhver smag.