Hjemme hos Madonna
Den tredjerigeste musiker i verden skal naturligvis bo mere end godt, og det må man sige, at Madonna gør.
Med en formue på 3,6 milliarder kroner var det kun et greb i lommen, da “Like a virgin”-sangeren forleden smed hele 118 millioner kroner efter dette drømmehus i det eksklusive Hidden Hills-område af Los Angeles.
Sælgeren er ingen ringere end The Weeknd, og for de mange millioner får stjernen 1.160 kvadratmeter at boltre sig på, og hun kan nyde poolen, kæmpegaragen, vinkælderen, det store flygel og de luksuriøse omgivelser.
Tilbage til L.A.
Madonna slog igennem i begyndelsen af 1980’erne, og “Like a Virgin”, der udkom i 1984, nåede som den første af 12 Madonna-singler førstepladsen på den amerikanske hitliste.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Madonna, 62, har mere end tre milliarder kroner på bogen, så et hus til 118 millioner kroner betyder ingenting. (Foto: MEGA)
Lige siden har Madonna ad flere omgang boet i filmbyen Los Angeles, blandt andet i Beverly Hills og i Hollywood, og nu er hun altså tilbage i området Hidden Hills.
Dermed bliver hun nabo til en lang række musikere og skuespillere. Blandt andet Justin Bieber, Drake, Katie Holmes, Jennifer Lopez, Will Smith og Jada Pinkett Smith, Britney Spears og flere fra Kardashian-klanen.
Se stjernens kæmpe villa i galleriet herunder:
Hjemme hos Madonna
Hjemme hos Reese Witherspoon