Kendte6. februar 2021

Hjemme hos Mick Jagger

Rolling Stones-forsangeren har købt nyt kæmpehus til sin kæreste, balletdanseren Melanie Hamrick, og sikke en gave
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jagger_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Når man er forsanger for vel nok verdens største rockband, så mangler man ikke boliger, og Mick Jagger har da heller ikke brugt godt 12 millioner kroner på sig selv.

Nej, den 77-årige englænders nyeste indkøb i varme Florida er til hans bare 34-årige kæreste, Melanie Hamrick, og deres fælles barn Devereaux på fire år, som naturligvis også skal bo komfortabelt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jagger_2_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

34-årige Melanie Hamrick arbejder som danser, og hun har lige fået et kæmpehus i gave af sin kæreste, forsangeren i Rolling Stones. (Foto: Ritzau Scanpix)

Parret har været sammen siden 2014, men de bor ikke sammen, og nu har Jagger altså fået installeret den unge dame i lidt af et drømmehus.

Herligheden ligger i et eksklusivt område i Sarasota i Florida med udsigt over Den Mexicanske Golf, og selve ejendommen byder selvfølgelig på luksus i lange baner.

Huset er bygget i 2008, og Jagger sagde efter sigende ja tak til perlen efter en coronavenlig virtuel tour rundt på de 780 kvadratmeter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jagger_1_0.jpg
 (Foto: MEGA)

77-årige Mick Jagger kan roligt smække hænderne i vejret, for han har lige købt et drømmehus til sin kæreste. (Foto: MEGA)

Her er spa, pool, og de fleste værelser i det enorme palæ har smuk udsigt over havet.

Ekstremt rig

At forære et hus til sin unge kæreste er selvfølgelig imponerende, men kigger man på Mick Jaggers samlede formue, svarer det nogenlunde til, at en almindelig dansk lønmodtager flotter sig med en lørdagskylling.

Musikeren har utrolige tre milliarder kroner på bankbogen efter en karriere på næsten 60 år, og skal man tro amerikanske medier, så er halvdelen af det ekstreme beløb bundet op i huse og lejligheder i blandt andet New York, London, Sydfrankrig og sågar på en privat ø i Vestindien.

Se det imponerende hus i galleriet herunder:

Hjemme hos Mick Jagger

Sponsoreret indhold