Kendte17. oktober 2024

Hjerteskærende nyt fra myndighederne: Liam Payne "sprang selv" fra balkonen

De argentinske myndigheder har torsdag aften dansk tid givet hjerteskærende nyt om Liam Paynes alt for tidlige død
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: På vej ind i elevatoren: Her er det sidste billede af Liam Payne

Mange har formentlig spekuleret i det – og for kort tid siden har myndighederne så bekræftet det: 31-årige Liam Payne ”sprang selv” i døden fra det såkaldte CasaSur Palermo Hotel i den argentinske hovedstad Buenos Aires.

Det oplyser kommunikationsansvarlig for det såkaldte Buenos Aires Security Ministry, Pablo Policicchio, til Associated Press og People.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-17/Skaermbillede-2024-10-17-kl.-17.13.03.png
Det sidste billede af Liam Payne viser ham tilsyneladende på vej ind i hotellets elevator.
 Foto: American TV

Det er dog endnu uvist, hvad der fik den 31-årige sanger til at tage den fatale beslutning onsdag eftermiddag omkring klokken 17 lokal tid.

Sikkert er det dog, at man efterfølgende fandt alkohol og muligvis hårde stoffer på Liam Paynes hotelværelse. Det er også kommet frem, at Liam Payne tidligere har kæmpet med mentale problemer.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Det er dog for tidligt at konkludere, at han enten begik selvmord, eller at han fik en psykose som følge af stofferne og derefter sprang i døden. De grundige undersøgelser, der lige nu er i gang, vil formentlig afdække mere om årsagen.

Liam Payne blev tidligere i dag obduceret. Den foreløbige obduktionsrapport er blevet offentliggjort, og den bekræfter det, som flere medier tidligere har skrevet: At den 31-årige sanger pådrog sig fatale kvæstelser, da han styrtede ned i hotellets gårdhave.

Liam Payne blev fundet i CasaSur Palermo Hotellets gårdhave. Hotellet ligger i den argentinske hovedstad Buenos Aires.
Liam Payne blev fundet i CasaSur Palermo Hotellets gårdhave. Hotellet ligger i den argentinske hovedstad Buenos Aires.
 Foto: Victor R. Caivano/AP/Ritzau Scanpix

I faldet pådrog Liam Payne sig både ”indvendige og udvendige” skader, der var uforenelige med liv. Det var derfor nytteløst at forsøge at genoplive den 31-årige stjerne.

Det har tidligere været fremme, at hotelgæster og -personale bemærkede et voldsomt postyr på det hotelværelse, hvor Liam Payne opholdt sig - og at man derfor kontaktede politiet kort før ulykken skete.

Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
 Foto: Grby/Backgrid/Ritzau Scanpix

Nye billeder, der blev offentliggjort tidligere i dag, viser da også, at værelsets tv var blevet smadret - og at det flød med alkohol og hvad, der umiddelbart ligner stoffer.

Billederne, der er blevet verificeret af argentinske medier, viser, at Liam Payne formentlig havde indtaget champagne – og altså også noget, der ligner stoffer. I hvert fald viser billederne, at der på bordet lå stanniol, rester af et brændt stearinlys og altså også rester af hvidt pulver, der kan være euforiserende stoffer.

Det lader også til, at der lå rester af stoffer på badeværelset. I hvert fald lå der dele i badekarret, der kunne stamme fra brug af euforiserende stoffer.

Alle fund på værelset er nu ved at blive undersøgt af de argentinske myndigheder.

Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
 Foto: Grby/Backgrid/Ritzau Scanpix

Desuden afslører billeder også, at der lå en åbnet Dove-sæbe på bordet samt en afskåret dåse. Desuden bærer hotellets bord præg af flere brændemærker. Om de er opstået, mens Liam Payne opholdt sig på hotelværelset, vides ikke.

Politiet oplyste tidligere i dag, at værelset "var rodet", og at man fandt medicin med det beroligende stof Clonazepam. Medicinen bruges i behandlingen af epilepsi, ufrivillige muskelspasmer og panikangst.

Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
Billeder fra hotelværelset, hvor Liam Payne opholdt sig.
 Foto: Grby/Backgrid/Ritzau Scanpix

Den 31-årige britiske sanger blev fundet i hotellets indre gårdhave efter at have faldet fra bygningens tredje

Liam Payne var blot 14 år, da han stillede op i den britiske udgave af sangkonkurrencen "X Factor". Her blev dog i første omgang frasorteret. To år senere prøvede han igen, og her blev han – sammen med fire andre – en del af popgruppen One Direction.

Gruppen blev en af de mest populære verden over.

Sponsoreret indhold