Kendte12. november 2019

Holdkammerat: Bendtner går over grænsen

Thomas Delaney virker ikke helt tilfreds med Nicklas Bendtners selvbiografi, hvor der bliver løftet sløret for vilde fester på landsholdet
https://imgix.seoghoer.dk/bendter_jesper_sunesen.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Nicklas Bendtners selvbiografi "Begge Sider" har fyldt godt i avisspalterne, siden den udkom. 


Her har den flamboyante fodboldspiller ikke skånet nogen.

Bendtner fortæller blandt andet om vilde fester i landsholdslejren, hvor holdet inviterede damer på hotellet.

De saftige historier er ikke noget, der huer landsholdets Thomas Delaney, der selv har spillet sammen med Nicklas Bendtner.

Ifølge Dortmund-spilleren, så er det ikke i hans tid, at festerne er foregået.

Det fortæller Thomas Delaney til Ekstra Bladet.

- De fester foregik nok i en helt anden tid. Nu, når vi har fri, sidder vi og spiller computer til langt ud på natten, fortæller han til avisen.

Selvom festerne ikke er foregået under Thomas Delaneys tid, så er midtbanegeneralen ikke helt tidfreds med, at Bendtner fortæller om livet i landsholdslejren. 


- Jeg ved godt, han udleverer sig selv. Men man skal passe på med at vælge for andre, om noget skal udleveres. Det kan godt være grænseoverskridende for nogen, siger Thomas Delaney.

Nicklas Bendtner har ikke været udtaget til landsholdet siden sommeren 2018.

Sponsoreret indhold