Kendte3. maj 2023

Holger Perfort, der er kendt fra ”Matador”, er død

Skuespilleren, der spillede overtjener Olsen i "Matador", blev 97 år gammel
Han fik sin debut i 1948.
Han fik sin debut i 1948.
 Foto: Ritzau / Scanpix

Skuespiller Holger Perfort, der især er kendt for at spille hele Danmarks overtjener Olsen i "Matador", er gået bort i en alder af 97 år.

Det skriver Ekstra Bladet, der har informationen fra det offentlige register.

Her står der ifølge mediet, at dødsfaldet skete den 29. april 2023.

Ud over at være kendt for at medvirke i Lise Nørgaards "Matador" er det langt fra det eneste, han har været en del af.

Også "Olsen Banden", "Huset på Christianshavn" - som Lise Nørgaard også har været med indeover - og "Riget" er en del af stjerneskuespillerens CV.

Den seneste hitserie, Holger Perfort var en del af, var DR's "1864". Her spillede han over for blandt andre Pilou Asbæk, Søren Malling og Sarah-Sofie Boussnina.

Det giver også mening, at han arbejdede til det sidste, hvis man skal lytte til hans egne ord fra Jyllands-Posten i 2015.

- For mig har tanken om at stoppe som 65-årig i det her erhverv altid været latterlig, sagde han.

De ord må man sige, han levede op til.

Sponsoreret indhold