Kendte31. maj 2022

Holger Runes Instagram eksploderer: – En stjerne er født

Det danske tennisfænomen Holger Rune har imponeret ved French Open. Nu har de sociale medier fået øjnene op for ham
Holger Rune er som den første danske mand nogensinde klar til kvartfinalen ved en Grand Slam-turnering.
Holger Rune er som den første danske mand nogensinde klar til kvartfinalen ved en Grand Slam-turnering.
 Mao/Ritzau Scanpix

Han er den første danske mand til at gøre det.

Caroline Wozniacki er eneste dansker før ham.

Holger Rune er klar til kvartfinalen ved Grand Slam-turneringen French Open.

Det er dansk historie, og det er utvivlsomt en kæmpe bedrift.

Mandag besejrede den blot 19-årige dansker verdensranglistens nummer fire Stefanos Tsitsipas i fjerde runde ved French Open, som er blandt de fire største tennisturneringer i verden.

Den bedrift er på ingen måde gået ubemærket hen, og Holger Runes Instagram-profil er eksploderet.

Flyt dig, Peter Schmeichel

BBCs liveblog.

Inden French Open-turneringen begyndte havde det danske tennis-es lige rundet 134.000 følgere på det sociale medie, og siden Holger Rune trådte ind i turneringen, er antallet af følgere kun gået en vej.

Og det er op!

I skrivende stund har danskeren 163.000 følgere, og det betyder altså, at Holger Rune næsten har fået 30.000 nye følgere på en uge.

Ikke overraskende peakede det i går, da han spillede sig i kvartfinalen.

Ifølge Socialblade fik han næsten 17.000 nye følgere bare i går.

Holger Rune er forståeligt meget aktiv på Instagram i disse dage!
Holger Rune er forståeligt meget aktiv på Instagram i disse dage!
 Foto: Socialblade.com

Det bliver spændende at se, hvad der sker med antallet af følgere, hvis han besejrer norske Casper Ruud i kvartfinalen. For så er han altså i semifinalen i en af de allermest prestigefulde turneringer.

Flyt dig, Peter Schmeichel

Før French Open blev skudt i gang, var Holger Rune ikke spået de store chancer for at komme videre.

Allerede i første runde var han ikke favorit, og han trådte ind i turneringen som useedet.

Men nu er han den eneste useedede af de tilbageværende spillere.

Det viser meget godt, hvor stor en præstation, han med sin plads i kvartfinalen har bedrevet.

Derfor giver det også god mening, at det ikke kun er på Instagram, der nu er et øget fokus på Holger Rune.

Tennislegenden Mats Wilander, der i 1980´erne var blandt den absolutte verdenselite, og som blandt andet har vundet netop French Open tre gange, var meget imponeret over danskeren.

– Når man ser på det taktiske, kan jeg ikke fatte, hvor perfekt hans spil passede til Stefanos Tsitsipas. Hans inside-out-forhånd passede perfekt til grækeren, og hans baghånd ned langs med linjen mindede mig om svenske baghåndsslag ned langs med linjen fra 1980’erne, siger han til Discovery+

Også den tidligere topspiller Alex Corretja, som nu er ekspert hos Eurosport, havde rosende ord til Holger Rune.

– For at slå Tsitsipas på Roland Garros skal man være supergod, og det er han. En stjerne er lige blevet født.

Men de måske flotteste ord og den største anerkendelse kom fra livebloggen på mediet BBC.

Her hentydede de nemlig, at en af de absolut største danske sportslegender skal til at vige pladsen for Holger Rune.

– En dansk helt. Holger Rune har viftet med en tryllestav, og der er ingen tvivl om, at han har Danmark under sin besværgelse. Flyt dig, Peter Schmeichel, lød det i livebloggen.

Om vedkommende bag tasterne var ramt af eufori – ligesom hele Danmark – vides ikke. Men det bliver utvivlsomt spændende at se, om Holger Rune en dag kommer forbi selveste Peter Schmeichel på popularitetsskalaen.

En der nok allerede nu er større fan af Rune end Schmeichel, er Holger Runes søster, Alma.

Skønheden der til dagligt arbejder som model var selvfølgelig på plads på tilskuerpladserne, da lillebror spillede sig i kvartfinalen ved French Open.

Hende kan du se lige her.

Sponsoreret indhold