"Homofobisk" replik klippet ud af "Spider-Man"
Der er sket meget på 20 år.
For at nævne én af tingene, så havde særligt én replik – som i dag bliver af flere bliver kaldt for problematisk – nok næppe fundet vej til det store lærred, på samme måde som den gjorde det i 2002, da den allerførste ”Spider-Man” udkom.
Nu er bemærkningen oprindeligt sagt af Toby Maguire – manden bag karakteren Peter Parker – fjernet fra filmen, når den sendes på tv i Storbritannien.
Det skriver Screenrant.com.
I den Sam Raimi-instruerede Marvel-film er vores helt netop begyndt at bruge sine evner, som han som bekendt har fået, efter en radioaktiv edderkop har bidt ham.
En halv fornærmelse
Han øver sig blandt andet ved at udfordre wrestleren Bone Saw i en såkaldt cage fight, og her får han i et forsøg på en fornærmende bemærkning sagt til wrestleren:
– Det er et sødt sæt tøj. Har du fået det af din mand?
Og her er det så den sidste halvdel af joken, der nu er klippet væk, tilsyneladende fordi den går på, at homoseksualitet alene er legitimt at se ned på eller tilsvine.
Artiklen fortsætter under opslaget...
Det var Twitterbrugeren PaperPlaneTF, der opdagede, at bemærkningen pludselig var væk, og han dokumenterede siden sin opdagelse på de sociale medier.
Flere fans af den populære edderkoppefranchise har siden blandet sig i kommentarerne. Og her er reaktionerne på den bortcensurerede replik blandede.
– Jeg mangler stadig at få svar på, præcis hvordan denne joke er stødende, skriver en person eksempelvis.
Det er uvist, om replikken er fjernet fra andre udgaver af den første ”Spider-Man”-film end denne, der vises på den britiske tv-kanal, men om ikke andet læner den sig op af en debat, som har kørt gennem flere år.
Artiklen fortsætter under billedet...
I den første af de tre "Spider-Man"-film, hvori Maguire medvirker, er Peter Parker stadig ved at finde sig til rette i rollen som superhelt. (Foto: MEGA)
Nemlig den om censur af film, hvis præmis eller indhold pludselig med nutidens briller virker krænkende.
For et par år siden besluttede HBO sig for at fjerne den legendariske storfilm ”Borte med blæsten” fra deres platforme, da filmen ifølge dem skildrer et problematisk racemæssigt forhold.
Filmen vendte dog tilbage efter et par uger. Denne gang med en forklarende discalimer i starten, der indledningsvist påtalte filmens kontekst og problematiske skildringer af slaveri.