”Horton-sagaen”-skuespiller Francisco San Martin fundet død
Francisco San Martin er død.
Skuespilleren blev fundet død i sit hjem i Los Angeles.
Det fortæller politiet ifølge flere medier - blandt andet Forbes.
Francisco San Martin, der af venner blev kaldt ”Pepe”, døde torsdag i sidste uge.
Politiet fortæller, at der ikke er noget mistænkeligt ved dødsfaldet.
Flere medier beretter om, at han tog sit eget liv.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
San Martin medvirkede i den populære serie ”Horton-sagaen”.
Her spillede han med i 59 afsnit i rollen som Dario Hernandez.
Medskuespilleren Camilla Banus har ifølge Forbes mindet San Martin på Instagram.
- Pepe, hvad kan jeg sige… Men jeg elsker dig og hvil i fred, min ven. Jeg elsker dig meget, og jeg ville ønske, jeg havde snakket mere med dig, skriver hun.
San Martin har ligeledes spillet med i ”Jane the Virgin”.
Udover skuespillet - arbejdede han også som model.
Han blev født på den spanske ø Mallorca, men San Martin flyttede senere til USA for at forfølge drømmen som skuespiller.
Skuespilleren blev 39 år.