Hov! Det er da vist ikke Emma Watson i ”Harry Potter: Return to Hogwarts”?
Til trods for en storslået produktion, hvor det har lykkedes skaberne bag at samle stort set alle de tidligere stjerner fra ”Harry Potter”-universet i "Harry Potter: Return to Hogwarts", så er det alligevel gået en anelse for hurtigt i klipningen efterfølgende.
Undervejs i den knap 1 time og 40 minutter lange udsendelse, hvor blandt andet de tre hovedroller sidder sammen og gennemgår den vanvittige oplevelse de havde sammen, da de over 10 år indspillede de otte film.
Ja, der dukker der et billede op af, hvad der skulle have været en ung Emma Watson, 31, der sidder ved morgenmadsbordet med et sæt Minnie Mouse-ører på.
Artiklen fortsætter under billedet
Her ses billedet af Emma Roberts, der altså flere gange er blevet beskrevet som værende et billede af Emma Watson, hvorfor fejlen skete. Foto: Instagram
Det viser sig dog, at det ikke helt er tilfældet. På billedet ses nemlig i stedet skuespillerinden Emma Roberts, 30.
Billedet bliver vist i dokumentaren på et tidspunkt, hvor Watson er ved at sætte ord på sin unge alder, da den første af bøgerne i serien udkom.
Artiklen fortsætter under billedet
Emma Watson blev skiftet ud med et billede af Emma Roberts. Foto: MEGA
- Jeg tror, at jeg var omkring otte år gammel. Det var vist deromkring, at den første bog udkom, og det blev lidt sådan vores ting i familien. Min far plejede at lave alle stemmerne, og min bror og jeg var bare helt besatte, fortæller hun i klippet, hvor billedet kunne ses.
Fansene gjorde dog hurtigt Warner Brothers opmærksomme på den ærgerlige fejl, og de kunne søndag i en pressemeddelelse fortælle, at de var i færd med at lave en ny version.
Artiklen fortsætter under billedet
Til trods for, de begge hedder Emma, så har Emma Roberts altså aldrig været en del af "Harry Potter"-universet. Foto: MEGA
Emma Roberts har selv delt billedet i et tidligere throwback-post, men alligevel har det gennem de sidste mange år været offer for misforståelse, da det før er blevet kategoriseret som værende et billede af Watson.
Men fejlen skulle altså nu være blevet rettet.