Kendte13. juni 2023

Hovsa! Her afslører Billie Eilish sin hemmelige tatovering

Billie Eilish' veninde har lavet en lille brøler, så nu kan fans endelig se den mystiske tatovering, som sangerinden har holdt hemmelig
Her kan man lige knap se tatoveringen, man ellers ikke må se.
Her kan man lige knap se tatoveringen, man ellers ikke må se.
 Foto: Instagram

- I kommer aldrig til at se den.

Sådan har det tidligere lydt fra Billie Eilish om en hemmelig og mystisk tatovering på brystet, som hun har svoret, at hendes fans aldrig ville få lov til at se.

Men det har de alligevel fået lov til nu...

Billie Eilish' gode veninde Anabel Zimmer er nemlig kommet til at afsløre tatoveringen.

Det skriver News.com.au.

Ifølge mediet har Anabel Zimmer delt en række billeder på Instagram, hvoraf det ene billede viser den 21-årige sangerinde i bikini - og her er der altså fri udsigt til tatoveringen.

Scroll gennem billederne herunder:

Det var tilbage i 2021, at Billie Eilish afslørede, at hun havde fået en tatovering på brystet.

Her fortalte hun Rolling Stone Magazine, at hun dagen efter Grammy Awards 2020 fik tatoveret sit efternavn i en gotisk skrifttype.

Sangerinden har dog efterfølgende slået fast ved flere lejligheder, at tatoveringen ikke var en, som hendes fans ville få at se, men det har de altså nu - og det er de meget begejstrede for.

I hvert fald er det i Anabel Zimmers opslag strømmet ind med kommentarer omkring tatoveringen.

- THE EILISH-TATOO!!!!, skriver en begejstret type for eksempel.

- Der var den!, lyder det fra en anden.

Billie Eilish virker umiddelbart ikke sur over, at hendes tatovering nu er blevet afsløret af veninden.

I hvert fald har sangerinden selv kun kommenteret opslaget med en emoji af en abe, der holder sig for øjnene.

Sponsoreret indhold