Kendte2. december 2023

"How bow dah": Rapperen Bhad Bhabie er gravid

Kvinden bag den virale sætning "Cash me outside, how bow dah" skal være mor for første gang
Bhad Bhabie skal være mor for første gang.
Bhad Bhabie skal være mor for første gang.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: OnlyFans: Bhad Bhabie tjente én million dollars i løbet af seks timer

Babylykke.

For den 20-årige rapper Bhad Bhabie med det borgerlige navn Danielle Marie Bregoli er gravid og skal være mor for første gang.

Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt Page Six.

Mediet henviser til et billede på Instagram, hvor rapperen ses i en stram hvid T-shirt, der næsten dækker babybulen.

Kønnet på barnet er i skrivende stund ikke blevet afsløret. Det bliver Bhad Bhabie og kæresten Le Vaughns første barn.

Bhad Bhabie blev tilbage i 2016 kendt for sin sætning "Cash me outside, how bow dah", da hun gæstede det amerikanske talkshow "Dr. Phil" med Phil McGraw.

Sætningen tog internettet med storm.

Bhad Bhabie har i dag knap 16 millioner følgere på Instagram og mere end 100 millioner "likes" på TikTok.

Hun er også den yngste kvindelige rapper, der optrådte på Billboard Hot 100 med sin debutsingle, "These Heaux", i 2017.

Rapperen har også været på OnlyFans, hvor hun blandt andet tjeneste én million dollars i løbet af seks timer.

Sponsoreret indhold