Kendte17. april 2022

Hr. og fru Zanka: Boldbryllup i London

Med lille Axel på armen sagde fodboldfyrtårnet og Nanna Marie forleden “I do” til hinanden i den engelske hovedstad
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Grønsværen ser han ikke så meget for tiden, men derudover er der nu fuld plade for 31-årige Mathias Zanka Jørgensen.

I november kom sønnen Axel Edward til verden – og forleden sagde forsvarskrumtappen og hans udkårne Nanna Marie Ottosen, 26, så ja til at dele hver dag sammen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zanka_2_0.jpg
 (Foto: Instagram: Nanna Marie Ottosen)

Min Mathias.
Nanna Marie Ottosen, 26, er altid generøs med de rosende gloser.
Og forleden fik hun så endelig sin prins, da Mathias Zanka Jørgensen, 31, skrev under på sin hidtil smukkeste kontrakt. (Foto: Instagram: Nanna Marie Ottosen)

På en ellers helt almindelig onsdag i det mondæne London-kvarter Chelsea skrev turtelduerne kontrakt med hinanden, mens sønnike vuggede på armen.

Rådhusromantik

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zanka_1_2.jpg
 (Foto: Instagram: Nanna Marie Ottosen)

Sønnike Axel Edward på godt fem måneder så mor og far blive gift. (Foto: Instagram: Nanna Marie Ottosen)

Parret, der har været sammen siden 2018, kørte højtideligheden ganske “low key” i hhv. chikt hvidt suit og løs skjorte under den sorte habit.

Og end ikke kirkeklokkerne varslede den danske landsholdslækkerheds søde mini-bryllup.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zanka_1.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Fra bænk til bryllup.
Ja, sorry, Zanka – men siden septemberskiftet til engelske Brentford har den danske hovedstødshingst kun få gange ramt start-elleveren. (Foto: Ritzau Scanpix)

Således foregik ceremonien i Kensington and Chelsea Register Office på bydelens gamle rådhus, som udover brudepar også huser alt fra fodbold-, tennis- og basketbaner til gymnastik-, atletik-, og svømmehal.

Mon ikke fejringen foregik noget mindre svedigt …?

Sponsoreret indhold