Hudløst ærlige Daniel Hoff: Endte på antabus hjemme på børneværelset efter kærestesorg og konkurs

Han havde alt. Drømmepigen, en lovende karriere og tjente masser af penge. Men et brud sendte komiker Daniel Hoff helt ud over kanten.

Selv om det er fire år siden, kæmper han stadig for at finde ud af, hvem han er. Det fortæller han i podcasten ”112 for knuste hjerter”.

Da forholdet begynder at knirke, vokser følelsen af usikkerhed inde i Daniel. I stedet for at tale med sin daværende kæreste om det, jagter han bekræftelsen ude i byen.

Og da han sammen med kæresten sidder og blandt 100 mennesker og skal præsentere det tv, han har lavet i samarbejde med Nikita Klæstrup til den første sæson af ”Ex on the beach”, braser hans verden i grus.

- Hun tager sin telefon op af lommen og viser mig en besked fra en fyr på Facebook, hvor der stod ”Hej, jeg vil bare lige sige, at min kæreste har bollet med din kæreste”, fortæller han i udsendelsen.

- Jeg skal besvime, jeg skal brække mig, jeg skal væk derfra. Jeg ved ikke, hvad jeg skal. Jeg skal alt. Jeg kan se, at hendes ansigt er helt opgivende, og hun er ked af det. Der er 100 mennesker, der kigger på mig, og midt i det der, der viser hun mig den besked. Og så går hun igennem menneskemængden ud og væk derfra, gengiver han.

Daniel kan godt huske, at han har været til en morgenfest, hvor han er vågnet op ved siden af en pige, men han kan ikke huske, at de skulle have lavet noget. På det tidspunkt har han festet uafbrudt i to dage i en ordentlig koger.

- Jeg benægter det helt vildt i starten. Det har jeg ikke, det er for sindssygt. Jeg har billeder af, at vi er i sengen. Min hjerne har skubbet det væk. Jeg kan ikke huske, hvordan hun ser ud. Jeg ved godt, at hun er der, og at det ikke er i orden, men jeg husker ikke akten, fortæller han.

Kæresten stiller det ultimatum, at Daniel skal stoppe med at drikke i en måned, hvis de overhovedet skal overveje at tage snakken om at give kærligheden en chance.

Men i stedet for at droppe flasken, begynder han at selvmedicinere sig. Han havde ikke lyst til at mærke smerten.

- På et tidspunkt stod jeg op om morgenen, og så havde jeg altid hvidvin, for det kunne jeg drikke hurtigere end øl. Så jeg stod op og drak en flaske hvidvin, mens jeg gik i bad, og så tog jeg to panodiler og en ritalinpille eller to, og så startede dagen, siger han og fortsætter:

- Så havde jeg de små vodkaflasker i mine lommer. Det gjorde mig frisk. Så begyndte jeg at tage nogle stoffer. Jeg lyver over for alle. Jeg fortæller ikke nogen, hvordan jeg har det. Når jeg tager hjem fra byen med mine venner, køber jeg en flaske sprut og drikker videre derhjemme alene, for jeg vil ikke vågne op og mærke, hvordan jeg har det.

Daniel er på det tidspunkt led og ked af sig selv. Han føler sig som en dårlig ven, en dårlig bror og søn. Han føler, han har fucket alt op. Han lyver over for sin familie og undlader at tage hjem, for så kan de ikke se, hvor skidt det står til med ham.

Vendepunktet kom, da han gik konkurs.

- Der er to veje det kan gå – det ene er på sygehuset, det andet er i fængsel. Og så flytter jeg hjem til min mor og far og begynder at åbne lidt op for det her og flytter hjem på mit gamle børneværelse.

Da han kommer på antabus går det op for ham, at han skal til at mærke, hvordan han har det. I panik køber han en stor Hancock og en guldøl og bæller dem.

Da podcasten blev optaget, havde han været ædru i 669 dage.

- For et år ni måneder og 29 dage siden klokken 11:30 drikker jeg den sidste kaffekop med whisky. Så halvandet døgn efter fik jeg antabus, og så har jeg ikke rørt noget siden, siger Daniel.

Men kampen tilbage kæmper han stadig. Du kan høre hele udsendelsen her.