Kendte30. december 2024 (opd. 30. december 2024)

Hudson Meek blev bare 16 år: Nu har han givet liv til fem mennesker

Den unge Hollywood-stjerne døde flere dage efter, han var blevet kastet ud af et køretøj - det gav mulighed for at donere hans krop til fem mennesker, der havde brug for en ny chance
Hudson Meek døde for få dage siden, blot 16 år gammel.
Hudson Meek blev blot 16 år gammel, men har ifølge moderen reddet flere liv, fordi han inden sin død sagde ja til at være organdonor.
 Privatfoto

LÆS OGSÅ: Samler over en million kroner sammen

Den unge amerikanske skuespiller Hudson Meek, der blandt andet var kendt fra filmen "Baby Driver", døde tragisk kun fire dage før jul. Men nu viser det sig, at hans alt for tidlige død er blevet til noget af et julemirakel for fem andre mennesker.

Hudson Meek, der døde blot 16 år gammel, blev alvorligt såret den 19. december i Vestavia Hills, Alabama, hvor han faldt ud af et køretøj.

Efter to dage med livstruende skader måtte lægerne dog opgive kampen, og Meek blev erklæret død den 21. december.

Midt i tragedien har familien fundet trøst i, at Hudsons sidste gave til verden er livreddende for andre mennesker.

Hans mor har nemlig afsløret, at Meek, som var registreret organdonor, reddede fem liv på selve juleaften.

- Han ville have været så stolt over at vide, at fem familier fik den bedste julegave nogensinde - at deres kære fik en chance for at leve, fortæller hans mor Lani Wells Meek til Daily Mail.

Hudson Meek begyndte sin skuespillerkarriere som seksårig og fik hurtigt anerkendelse for sit talent.

Han var særligt kendt for sin rolle som den yngre udgave af hovedpersonen i "Baby Driver" fra 2017, hvor han spillede over for blandt andre Ansel Elgort.

Derudover medvirkede han i serier som "MacGyver" og i filmen "Found".

Sponsoreret indhold