Kendte6. april 2025

Hugh Grants bizarre familieoplevelse: - Påtrængende, fornærmende og klamt!

Hollywood-stjernen raser, efter en britisk immigrationsbetjent stillede hans børn underlige spørgsmål under en familietur
Der er grænser for, hvad Hugh Grant vil finde sig i. Her ses han i lufthavnen i Los Angeles med konen Anna Eberstein.
Der er grænser for, hvad Hugh Grant vil finde sig i. Her ses han i lufthavnen i Los Angeles med konen Anna Eberstein.
 Arkivfoto: TRF/ MEGA

LÆS OGSÅ: Renée Zellweger og Hugh Grant vender tilbage

Hollywood-stjernen Hugh Grant ryster på hovedet efter en ubehagelig episode i Heathrow Lufthavn, hvor hans børn pludselig blev afhørt af en immigrationsbetjent – tilsyneladende uden grund.

Den 63-årige skuespiller, der rejste sammen med sin svenske hustru Anna Elisabet Eberstein og deres tre mindreårige børn, John, Lulu og Blue.

- Vi kom lige gennem Heathrow med kone og børn. Vi har alle samme efternavn (Grant) i vores pas.

- Immigrationsbetjent smalltalker lidt med børnene og hvisker så til dem: "Er det her jeres mor og far?," skriver Hugh i et opslag på X.

Og hans eget svar er klart:

- Påtrængende, fornærmende og klamt.

Ifølge flere britiske medier fandt episoden sted fredag og har skabt nu skabt stor debat.

Ikke mindst fordi familien Grant rejste som en samlet enhed og med identiske efternavne – noget, som burde afkræfte mistanker om ulovlig rejse med børn.

Ifølge de britiske regler på området må immigrationsbetjente godt stille spørgsmål, hvis de vurderer, at voksne rejser med børn, der måske ikke er deres egne – især hvis efternavnene er forskellige.

Men i dette tilfælde var der ingen uoverensstemmelser, og derfor undrer Grants følgere sig over, hvorfor familien blev udvalgt.

Sponsoreret indhold