Kendte29. marts 2022

Hugh Hefners ekskæreste retter alvorlige beskyldninger: - Vores sex føltes som voldtægt

To af Hugh Hefners mange ekskærester påstår, at de er blevet efterladt med alvorlig ptsd som følge af deres forhold til den afdøde Playboy-skaber
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega91132_002.jpg
 Foto: MEGA

- Prøv at forestille dig, hvordan hans rystende og gamle hånd rører dit bryst. Det er som at have sex med sin bedstefar.

Sådan beskriver tvillingesøstrene Karissa og Kristina Shannon den første gang, de havde sex med den afdøde Playboy-stifter, Hugh Hefner.

Det gør de i serien "The Girls Next Door", hvor de ifølge People Magazine sætter ord på det 18 måneder lange forhold, de begge havde til Hugh Hefner for 13 år siden.

De i dag 32-årige tvillinger var blot 18 år gamle, da de mødte den dengang 83 år gamle Hugh Hefner for første gang.

De havde netop medvirket i en konkurrence, der medførte, at de kom med i den berømte Playmates-kalender.

Derfor blev de et par måneder senere inviteret hjem til den famøse Playboy Mansion, men hvad, de ikke var klar over, var, at der angiveligt hørte visse forventninger med til invitaitonen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megar104310_8.jpg

Arkivfoto af tvillingerne fra dengang, de var en del af Playboy Mansion. Foto: MEGA

Ifølge søstrenes beskyldninger blev de på deres 19-års-fødselsdag inviteret op på Hugh Hefners soveværelse, hvor de angiveligt blev udsat for seksuelle krænkelser for første gang.

- Han hev først vores hoveder ned til sin penis virkelig hårdt, så vi var tvunget til at give ham oralsex, siger Karissa Wilkinson i programmet.

- Vi havde aldrig haft en trekant sammen før og havde heller ikke lyst til det, fortæller søsteren Kristina.

Ifølge tvillingerne var den pågældende aften dog kun starten på deres mareridt.

De var nemlig begge så bange for at få deres karrierer og drømme ødelagt, at de ikke turde forlade Playboy Mansion.

Heldigvis havde den afdøde Playboy-stifter så mange kvinder at vælge imellem, at søstrene "kun" var tvunget til at have sex med ham yderligere to gange i deres 18 måneder lange forhold med ham.

En af gangene blev Karissa Wilson dog gravid, påstår hun.

- Hugh (Hefner, red.) brød sig ikke om at bruge beskyttelse, og jeg troede ikke, det var muligt, at en 84-årig kunne gøre mig gravid, siger søsteren, der angiveligt fik en abort.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/14.00808052.jpg
 (Foto: All Over)

Hugh Hefner døde som 91-årig i 2017. Foto: Aller Media

Aborten fortalte hun dog aldrig Hugh Hefner om.

- Jeg ville ikke have, han skulle vide det. Jeg følte, det var endnu en måde, han kunne kontrollere mig på. Jeg følte afsky over min krop - som om, en alien voksede inde i mig, så jeg ville bare have babyen til at forsvinde.

Den dag i dag er tvillingesøstrene ikke i tvivl om, at de blev voldtaget af Hugh Hefner dengang.

- Hver eneste gang, jeg var sammen med ham, var det et overgreb. For mig var vores sex voldtægt.

- Han havde så meget kontrol og magt over en. Det var som om, man var med i en kult. Man mistede alt ved at være en del af det og blev efterladt ødelagt.

MANGE BEKSYLDNINGER

Karissa og Kristina Shannon er ikke de eneste, som har beskyldt Hugh Hefner for krænkelser.

I dokumentarserien "Secret of Playboy", der udkom i januar, bliver den afdøde Hefner blandt andet beskyldt for at tvinge sine Playmates til at tage kokain og bedøvelsesmidler.

Dette medvirkede efter sigende til, at han kunne få kvinderne til at gøre præcis, hvad han bad om, såsom at medvirke i sexorgier flere aftener i træk.

I dokumentarserien siger en tidligere ansat i Playboy Mansion, at Hugh Hefner havde den overbevisning, at han ejede de kvinder, som naivt takkede ja til at blive en del af hans verden.

Hugh Hefner døde 27. september 2017 og har derfor ikke kunnet forholde sig til de mange alvorlige beskyldninger, der er blevet rettet mod ham siden hans død.

Playboys nye ejere tog i kølvandet på dokumentaren afstand fra Hugh Hefner.

- Nutidens Playboy er ikke Hugh Hefners Playboy, sagde de i en officiel udtalelse og fortsatte:

- Vi vil fortsat konfrontere enhver del af vores arv, som ikke er forenelige med de værdier, vi har i dag.

Sponsoreret indhold