Kendte10. marts 2019

Hugo Helmig synger om kokainmisbrug på sit seneste album

Hugo Helmig, der i weekenden blev tilbageholdt af politiet i en kæmpe kokainrus, synger om netop kokain på sit seneste album. I et interview har han før proklameret, at sangen var ren fiktiv, men nu viser det sig altså, at den unge sanger selv er i behandling for et misbrug
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hugo_helmig.jpg
 Foto: Aller Media

20-årige Hugo Helmig måtte aflyse en planlagt koncert i Vejle og overnatte i detentionen, efter han natten til lørdag var voldsom påvirket af kokain.

Sangerens manager fortalte efterfølgende til Ekstra Bladet, at Hugo Helmig ”det sidste år faldet i et par gange med at tage kokain”, og at han derfor nu er i behandling for sit misbrug.

På sit seneste album ”Juvenile” fra 2019 synger Hugo Helmig om netop kokain, men fastholdt for blot få uger siden, at sangen var ren fiktiv.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hugo_helmig_p3_gulde.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Hugo Helmig til P3 Guld. Foto: Aller Media

I et interview med musikmediet GAFFA spurgte journalisten, om ”Cocaine down the drain” fra sangen "Home" var ren fiktiv.

Til det svarede Hugo Helmig:

– Ja, den giver sig selv. Sangen er en lidt 80’er-agtig ballade, som jeg gerne ville have tilført noget groft. Så Emil (Falk, Hugos producer og sangskrivermakker, red.) og jeg fandt på denne her historie om en fyr, der var helt ude at skide og har fucket det hele op på kokain.

- Vi var en overgang bange for, om det blev for beskidt og prøvede nogle andre åbningslinjer af, men den linje havde simpelthen bidt sig fast. Det er en super-intens start på en sang, og jeg synes, det giver god mening, fortalte Hugo Helmig for få uger siden i interviewet med GAFFA.

Sangen, der altså optræder på albummet ”Juvenile”, indledes med linjerne:

”Cocaine down the drain

Tears in your eyes

Are you really gonna stick around?

I think you're never gonna change your mind

Twenty years old and down the line

I left myself too far behind

But I'm home now, I'm home now

Oh, home's when you're around”

Du kan høre sangen i videoen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Efter weekendens episode fristes man til at spørge sig selv, om Hugo Helmig alligevel hentyder til egne erfaringer med det euforiserende stof.

Den unge sanger, der er barn af Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen, blev taget med på stationen natten til lørdag. Ifølge hans manager var der ikke tale om en egentlig anholdelse, men snarere en form for forvaring, fordi Hugo Helmig reagerede kraftigt på det euforiserende stof.

- Kokain er et farligt stof. Det er der ingen, der kan tåle, og det kan Hugo heller ikke. Han bliver underlig af det. Han bliver trist, og han bliver sur, når han gør det. Det var det, der skete i går, og derfor skulle han have hjælp, og det fik han af politiet, som tog ham med, siger Hugo Helmigs manager, Jakob Sørensen, til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold