Hulbrødre: Oscar knaldede den samme som Oliver
Først far, så søn.
En ukendt kvinde i det københavnske natteliv kan krydse den bedrift af.
For i den nye sæson af “Mere voksen end Bjerrehuus” fortsætter den frivole stil, hvor intet er for privat eller personligt til at blive delt med hele kongeriget.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det er saftige samtaler mellem far og søn, når Oliver Bjerrehuus, 46, tjekker ind med sin 21-årige søn Oscar Bjerrehuus. (Foto: DR)
Som i andet afsnit, hvor Oscar Bjerrehuus ligger med livstruende tømmermænd på sofaen hjemme på Nørrebro – efter en vild bytur og kun to timers søvn.
Og her afsløres det så.
Bjerrehuus junior har netop haft sex med en kvinde, som farmand kender særdeles godt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Her går det op for Oliver, at han og sønnike har dusket den samme. (Foto: DR)
46-årige Oliver Bjerrehuus har nemlig selv været i kanen med hende – for 10 år siden.
Far er stolt
Oliver forlanger derfor en 20’er af sønnike, mens Oscars mor Anna von Lindholm forvirret prøver at skabe klarhed over situationen.
Da Olivers kæreste Sofie udbryder, at far og søn nu kan kalde sig “hulsøstre”, udbryder Oliver:
- Det hedder “hulbrødre”!
Artiklen fortsætter under billedet ...
Oliver er med egne ord blevet kærestekedelig og småborgerlig, efter han har fundet kærligheden i den 25 år yngre Sofie Elkjær. (Foto: Dan Mariegaard)
- Hun havde ikke fået lavet babser, dengang papa her … jeg tror, det er 10 år siden eller sådan noget der, griner Oliver Bjerrehuus over morgenmadlavningen i køkkenet.
Og dér falder tiøren for von Lindholm.
- Nå, du har også? udbryder hun.
- Det er derfor, han skylder mig en 20’er, for helvede! forklarer Oliver.
Unge Bjerrehuus har dermed sat rekord.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Oliver og Oscar bliver stadig hyret til far/søn-modeljobs. (Foto: DR)
21-årige Oscar indrømmer således, at den 32-årige kvinde er den ældste, han nogensinde har været sammen med.
- Det er lang tid siden, du har været så stolt, konstaterer Oscar om sin fars begejstring.
Ud af Olivers skygge?
I den mere alvorlige afdeling af DR-føljetonen ser vi Oscar kæmpe med at finde sig selv.
For hvem er han foruden efternavnet Bjerrehuus?
Hvor der i første sæson var fuld fart på Oliver, er det Oscar, der i denne sæson slår sig løs med sprut og damer.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Oscar kæmper i denne sæson med at finde ud af, hvem han er – uden sit berømte efternavn.
- Jeg vil gerne nå til et punkt, hvor jeg har opnået noget og ikke bare være kendt for at være Oliver Bjerrehuus’ søn, lyder det. (Foto: DR)
Også til en grad, hvor vennerne bliver bekymret for, om han er ved at gå i fars fodspor.
- Jeg har fået lidt det stempel af at jeg er lidt den gode Bjerrehuus – artige, flittige fornuftige.
Men jeg er ung. Jeg kan godt lide at tage ud, jeg kan godt lide at feste, jeg kan godt lide at danse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Onkel Mogens og farmor Suzanne Bjerrehuus vil gerne have, Oscar tager en uddannelse.
Men der er altså andet, der trækker mere. (Foto: DR)
Jeg synes, det er sjovt at drikke igennem. Jeg synes, det er sjovt at score piger.
Jeg vil gerne kunne gøre nogle ting, som også har lidt kant uden at blive total stemplet som at være ligesom min far, reflekterer unge Oscar.