Kendte16. april 2025

Hun smed tøjet – nu spreder hun lys: Pia Nissen var tæt på at dø

Efter en dramatisk nærdødsoplevelse forlod Pia Nissen sit karriereliv for at hellige sig det spirituelle liv
Pia Nissen var tæt på en nærdødsoplevelse for 20 år siden, og det fik hende til at sige sit topjob op.
 Video: Søren Jul Lamberth

De fleste SE og HØR-læsere vil måske huske Pia Nissen som nøgenmodel.

I løbet af 90’erne var hun nemlig en af Danmarks største nøgenmodeller og har flere gange prydet siderne som SE og HØR-pige. Efterfølgende skiftede hun titlen ud som administerende direktør/partner i Schiller & Co. i København.

Og nu er hun bedre kendt som Den Hvide Shaman, der hjælper andre mennesker til at få det bedre i hverdagen.

En voldsom oplevelse

Pia Nissen har fået spiritualiteten ind med modermælken og kommer fra en synsk familie, fortæller hun til SE og HØR, da vi møder hende til premieren på Viaplay-programmet "Spirituelle stjerner", hvor hun medvirker.

Alligevel skiftede hun først levevej, da hun var udsat for en voldsom oplevelse for 20 år siden.

- Jeg blev optaget af et karriereliv og var i en stor kreativ organisation, og havde virkelig meget at til. En dag mistede jeg pludselig synet på motorvejen. Jeg blev udsat for en nærdødsoplevelse og var millimeter fra at gå over på den anden side, jeg tikkede og bad om at få en chance mere, siger Pia Nissen.

Pia Nissen arbejede som direktør i en kreativ virksomhed, men en nærdødsoplevelse fik hende til at ændre kurs
Pia Nissen arbejede som direktør i en kreativ virksomhed, men en nærdødsoplevelse fik hende til at ændre kurs.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Og fra den dag besluttede Pia sig for, at det var slut med at leve i en stresset hverdag og helligede sig derfor til det spirituelle.

- Jeg flyttede fra det hele og gav det videre til nogle andre, der ville overtage det. Det var en kæmpe beslutning, fordi jeg selvfølgelig også var glad for det, jeg lavede, og de mennesker jeg var en del af. Det var en vigtig beslutning.

Oplevelsen på motorvejen var et øjenåbnende øjeblik for Pia Nissen, der så sig selv udefra, bøjet over bilens rat.

- Vildere kunne det ikke blive. Det kunne jeg ikke sidde overhørig, siger Pia Nissen.

"Spirituelle stjerner" har premiere 15. april på Viaplay og TV3.

Sponsoreret indhold