Hun vejer 108 kilo: Caroline Dan vil bryde tabu

Den gravide tv-kendis Caroline Dan har tidligere delt sin vægt med sine følgere.
Det gør hun for at være med til at bryde tabuet for vægten hos høje kvinder.
Og nu deler "Bachelor"-deltageren igen vægten med sine følgere.
- En vægt som manges reaktion vil være “hold da op” eller “seriøst” til for enhver kvinde.. Jeg har taget 12 kg på siden jeg blev gravid. Inden min graviditet vejede jeg 96 kg, skriver hun og fortsætter.
- Vægt er så udefinerbart.. vægt definerer IKKE din sundhed, dit værd eller hvem du er. Min vægt lige nu er præcis som den skal være, og jeg ønsker blot at sætte fokus på, at der INTET pinligt eller forkert er i at veje mere end normen!!
Caroline Dan afslørede sin graviditet tilbage i november.
- VI SKAL VÆRE FORÆLDRE, lød det på Instagram.
Hun venter sammen med kæresten Mikkel sit første barn.
Og de venter sig en pige.