"Huset" krøb under huden på Youssef Hvidtfeldt: - Jeg græd helt vildt

Det er en intens omgang, der møder en, når man tænder for DR søndag aften.

Statsradiofoniens store søndagsdrama ”Huset” var lige så vild at optage, som det er for seerne at opleve gennem skærmen.

Det fortæller Youssef Wayne Hvidtfeldt, 35, da SE og HØR møder ham i en lille fængselscelle i det nedlagte Vridsløselille Statsfængsel, hvor ”Huset” er optaget.

– Jeg ser mig selv som rimelig hårdfør, men vi har lavet nogle scener her, som er ret voldsomme, fortæller han.

Der er særligt én scene, som krøb helt under huden på ham i en grad, som kom bag på ham selv.

– Der var et tidspunkt, hvor vi optog en scene, jeg ikke selv var med i. Jeg sad i stedet og så scenen på en monitor, og jeg fik det simpelt hen så dårligt, fortæller han.

En af de indsatte går grassat, fordi han bliver nægtet udgang på hans kærestes 30-års fødselsdag, og udsigten til at skuffe hende får ham til at miste besindelsen.

Selv om det var fiktion, gav det Youssef en knude i maven.

– Da jeg kørte hjem, begyndte jeg at græde helt vildt, fortæller han i Femina.

– Det, der ramte mig var, at jeg pludselig så det her lille barn i ham.

Altså, det røde arrige hoved dér på skærmen kunne ligeså godt have været et barn, som mest af alt bare trængte til at blive holdt om.

Men i stedet fik han nogle tæsk.

Og lige pludselig så jeg bare alle de der indsatte i danske fængsler, der bare er sådan nogle kæmpe brød, men som jo engang bare var små børn, der aldrig rigtigt blev set.

Det fuckede mig op i flere dage faktisk, fortæller han.

Et ben i hver lejr

Youssef er vokset op på Nørrebro med en marokkansk far og en dansk mor.

Ligesom Sammi, som dog har trådt sine barnesko på den københavnske vestegn.

Youssef har derfor kunnet bruge meget af sin baggrund i sit arbejde med sin karakter i ”Huset”.

– Jeg har selv været en sød og ordentlig dreng. Jeg voksede bare op et sted, hvor der var nogle drenge, som også var skidesøde, de var måske bare misforståede.

De havde svært ved alle mulige ting, og de observationer har jeg kunnet bruge enormt meget, fortæller han.

Også følelsen af ikke at være for lys til at være marokkaner og for mørk til at være dansker, kender Youssef fra sig selv.

For under sin opvækst kæmpede han med identitetsudfordringer.

– Det var en måde at give mig selv noget identitet på.

Med mit fornavn havde jeg noget fra min far, og med mit efternavn noget fra min mor.

Men jeg ville også have noget, der var mit eget.

Jeg har jo altid haft en kæmpe interesse for Batman.

Derfor tog jeg "Wayne" fra Bruce Wayne.

Det var en måde at give mig selv noget, som jeg kunne identificere mig med, fortæller Youssef, som har brugt uanede antal timer med næsen i tegneserier, til DR.