Husker du Magda fra "Vild med Mary"? Her er hun i dag

Det er efterhånden 22 år siden, at filmen "Vild med Mary" fik biografgængere over hele verden til at slå sig selv på lårene af grin.
Samtidig katapulterede den stjerner som Cameron Diaz, Ben Stiller og Matt Dillon til verdensberømmelse på ingen tid.
De fleste husker nok den ikoniske scene, hvor Cameron Diaz i rollen som Mary sætter sit hår med en klat sæd fra Ben Stillers rolle Ted.
Filmen kan også huskes for nogle af dens meget karakteriske biroller.
Specielt den ekstremt solbrune Magda husker mange nok stadig.
Magda elskede at slikke sol uanset om hun var ude eller inde.
Og så havde hun et meget tæt forhold til sin hund, som hun gerne gav en ordentlig tungeslasker.
Artiklen fortsætter efter billedet

Magda havde et MEGET kærligt forhold til sin hund. (Foto: MEGA)
Rollen som Magda blev spillet af skuespilleren Lin Shaye.
Hun var 55 år gammel, da hun spillede rollen, så i dag er hun 76 år gammel, men det betyder ikke, at hun har lagt skuespillet på hylden.
Siden den ikoniske rolle har hun nemlig været med i et hav af film og tv-serier.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sådan ser Lin Shaye ud i dag. (Foto: MEGA)
Faktisk har Lin Shaye haft mere end 200 forskellige roller på film og i tv, siden hun startede karrieren i 1975.
Hun er snart aktuel i tv-serien "Penny Dreadful: City of Angels".