Hvad er det, hun har på? Emma Corrin i vild ballonkjole
”The Crown”-skuespillerinden Emma Corrin kunne i weekenden juble over at være blevet nomineret til prisen for bedste skuespillerinde for sin rolle i ”Anna X”.
Søndag troppede den 26-årige skuespillerinde derfor op til Olivier Awards showet, der blev afholdt i London, med et look, der for de fleste muligvis vil være svært at glemme.
På hende sad en tætsiddende kjole fyldt med lyse og hudfarvede balloner. Mens hun udenpå kjolen havde iført sig en ballon-lignende bh.
Artiklen fortsætter under billederne
Foto: MEGA
Foto: MEGA
Emma Corrin løb, trods sit vilde look, desværre ikke med sejren, der i stedet gik til den 31-årige skuespillerinde Sheila Atim for sin rolle i ” Constellations”.
Selv blev Corrin for alvor et verdenskendt navn, da hun gennem otte episoder i 2020 spillede rollen som prinsesse Diana i serien ”The Crown”.