Hvad sker der? Kanye West fester med Kim Kardashian-klon
Den 44-årige Kanye West har tilsyneladende ikke sagt helt farvel til Kardashian-klanen.
Mandag aften blev den garvede ordsmed nemlig spottet på en vild bytur med Kylie Jenners baby daddy, Travis Scott, og supermodellen Kendall Jenner.
Kim Kardashian var ikke selv med til fest, men det var til gengæld Chaney Jones, der var klædt ud nøjagtigt som den 41-årige Kim Kardashian de seneste måneder har klædt sig.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Det er ikke svært at se, hvem denne yndige dame skal ligne. Men nej, det er altså ikke Kim Kardashian. (Foto: Ngre/Backgrid/Ritzau Scanpix)
Hun var klædt i et tæt, sort catsuit med dertilhørende store solbriller, sorte spidste støvler og langt sort, bølget hår.
Fester med Kardashian-familien
Kanye ankom til in-stedet "The Nice Guy" i West Hollywood i godt selskab med den 30-årige rapper Travis Scott, der for nyligt er blevet far til sit andet barn sammen med "Keeping Up With the Kardashians"-stjernen Kylie Jenner.
Kan du genkende looket?
Artiklen fortsætter efter opslaget...
Før ankomsten til feststedet havde Kanye spist middag med musikeren French Montana, der tidligere har været kærester med den yngste Kardashian-søster, Khloé Kardashian.
Den 26-årige Kendall Jenner var også blandt det fornemme selskab. Hverken Kourtney, den ægte Kim eller Khloé var dog at spotte blandt gæsterne.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Sådan så Kanye ud, da han mandag aften ankom til festlighederne i West Hollywood i Los Angeles. (Foto: Rolo, Sann Gica/Backgrid/Ritzau Scanpix)
Festlighederne var arrangeret i forbindelse med en lyttefest, Kanye havde stablet på benene.
Der skulle nemlig lyttes til rapperens kommende album, "Donda 2", som han har arbejdet på siden udgivelsen af albummet "Donda" i august.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Bagpartiet ligner også noget, vi har set før. Men nej, det ER ikke Kimmy. (Foto: Ngre/Backgrid/Ritzau Scanpix)
At Kendall Jenner og Travis Scott fester med Kanye West, kommer som lidt af en overraskelse, eftersom Kanye og Kim i sidste uge langede ud efter hinanden på de sociale medier, ligesom Kanye flere gange har anklaget "Skims"-grundlæggeren i at holde deres fire børn væk fra ham.
Fredag brokkede Kanye sig offentligt over, at datteren North havde fået adgang til TikTok uden hans tilladelse. De anklager fik imidlertid Kimmy K til at sige fra over for den kommende eksmand - parret er nemlig ikke officielt skilt endnu.
Dramaet slutter dog bestemt ikke her.
Kanye fortsatte nemlig det offentlige skænderi ved at påstå, at Kim mente, Kanye var på stoffer, og at han havde stjålet, da han besøgte Kim i forbindelse med datteren Chicagos fire års fødselsdag.
Kim og Kanye gik fra hinanden i januar sidste år. Siden da er hun blevet kærester med den unge "Saturday Night Live"-komiker, der for nylig delte en stor nyhed om sit forhold til Kim.