Hvem er Elvira Pitzners kommende mand Mortada Ali Haddad?
LÆS OGSÅ: Milad hævder: Sådan fangede politiet Elvira og ny kæreste
Store dele af artiklen her er en genudgivelse. Afsnittene om Mortada Ali Haddads rigdom i bunden af artiklen er nye.
Udover Elvira Pitzner var også manden, hun rejste sammen med til Dubai, Mortada Ali Haddad, holdt tilbage i ørkenstaten, hvor de begge først blev varetægtsfængslet.
Sigtelsen lød på, at de havde et forhold uden for ægteskab, mens realitystjernen på papiret stadig var gift med eksen Milad Saadati.
Men hvem er denne mand, der ligesom Elvira fik frataget sit pas og ikke kunne rejse hjem til Danmark?
Han hedder Mortada Ali Haddad, er 35 år, født i Iran, bosat i København og kalder ifølge magasinet Elle sig selv Dr. Love.
Altså ”Hr. Kærlighed”.
For selv om netop kærlighed eller noget, der ligner, ser ud til at have bragt ham og hans rejsepartner, Elvira Pitzner, i store problemer, har han i et interview med Euroman fra oktober i år erklæret sig ekspert i psykologi og sociale interaktioner – fordi han har læst og lyttet til 500 bøger og podcasts om emnet.
Mortada, eller "Dr. Love", har læst på handelshøjskolen CBS og har undersøgt matchingalgoritmer siden 2009. Ifølge Berlingske gjorde det ham til millionær i en alder af kun 20 år.
Siden har han blandt andet fungeret som kærlighedsekspert i "Go' Morgen Danmark".
Iværksætteren har lavet ikke mindre end seks datingapps rettet specifikt mod det mellemøstlige marked – han designer, og broren Ahmad Ali Haddad koder.
Noget af det særlige ved hans datingapps er blandt andet, at man ikke kan søge efter kærester, men kun ægteskaber eller venner. Det betyder dog ikke, at folk undgår dating eller kærester i Mellemøsten, siger han i interviewet med Euroman:
– Der er meget flirteri og kæresteri, der foregår bag gardinerne. Rent psykologisk søger vi alle det samme.
Det er ikke meget, man har hørt fra Mortada Ali Haddad, der ligesom Elvira Pitzner forholder sig tavs.
Kort efter løsladelsen delte han dog en kærlighedserklæring til hende i sin Instagram-story:
– For dig ville jeg rejse til de fjerneste dele af verden, bekæmpe hver en skygge, som hjemsøger dig, og vende retur med dig, ikke bare som du er, men glødende, mere strålende indefra end før.
– Jeg har dig, skrev han lige efter at have tagget Elvira.
SE og HØR har gennemgået Mortada Ali Haddads regnskaber i hans to virksomheder, og det viser sig, at Elvira Pitzner snart får sig en meget velhavende mand.
Virksomhederne hedder SABRA INVEST A/S og AMSIQ A/S. Mortada Ali Haddad ejer halvdelen af begge firmaer. Den anden halvdel ejer hans bror, Ahmad Ali Haddad.
I førstnævnte virksomhed har SE og HØR gennemgået tallene siden stiftelsen i 2014, og her viser det sig, at der er sket en stødt stigning i omsætningen.
I 2020 tog omsætningen dog et gevaldigt hop opad. Her lød resultatet på 5,7 millioner kroner. Det gik i 2021 ned på 945.919 kroner og i 2022 ned på 189.668 kroner.
Egenkapitalen i virksomheden lyder på hele 11,6 millioner kroner, så der er råd nok til det kommende bryllup.
I AMSIQ A/S går det også strålende.
Seneste regnskab rystede et resultat af på intet mindre end 2,6 millioner kroner.
Her er egenkapitalen 4,6 millioner kroner.
Læs mere om deres forhold her: