”Hvem holder masken” er tilbage! Kan du lure, hvem der gemmer sig bag figurerne?
De seks tophemmelige hovedpersoner synger det bedste, de har lært, men allerede i aften må den første lade masken falde!
I aften skal Kronhjort, Kost, Frø, Rødkælk, Citron og Vandrepokal optræde – og duellere mod hinanden. Og det er det velkendte detektivpanel fra sidste sæson, bestående af Peter Frödin, Mille Dinesen, Sofie Kaufmanas og Frederik Cilius skal finde deres skarpeste lytteevner og blik for detaljerne frem.
Her er ledetrådene, som vi indtil videre allernådigst har fået forærende før de forskellige optrædener.
Artiklen fortsætter under billedet...
De første seks masker skal på scenen i aften. Én af dem skal smide forklædningen.
(Foto: Lasse Lagoni / TV 2)
Kronhjort
- Jeg bruger mig selv i mit arbejde – jeg går op i at yde mit bedste, men jeg er et flokdyr, så det handler aldrig om min præstation alene – jeg bliver bedre, når flokken fungerer og omvendt. Det er en holdpræstation, har det allerede lydt i Kronhjorts indledende udtalelse inden programmet.
”Detektiverne” synes, det lyder som en, der bevæger sig i sportens verden, men hvem kan den danske sportsmand/kvinde, der synger et af Queens udødelige hit SÅ godt, mon være?
Det første vi ser i Kronhjortens introvideo er lyserøde skyer og en golfbold, der bliver placeret på en tee. Der er skrevet ”BHD” på den. Da Kronhjort driver, ryger bolden op og rammer en flyvende rotte – hvilket får Mille Dinesen til at måbe.
På de to bodyguards’ hænder er der markeret en stjerne og bogstaverne ”NY”.
Da Kronhjort indtager scenen, står det klart, at det afgjort er en kendt dansker, for hvem sang ikke er helt fremmed.
Kronhjort synger ”We are the Champions”, og detektiverne gætter på skuespillerinderne Iben Hjejle, Ditte Hansen, Birgitte Raaberg og Kaya Brüel før Frödin byder ind med et sidste bud: Dorthe Kollo.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kronhjorten åbner ballet i denne sæson. (Foto: Lasse Lagoni / TV 2)
Kost
- Jeg er typen, der altid har været fysisk aktiv, og helt fra jeg var en lille kost, har jeg været glad for både fodbold og håndbold, lyder det fra Kost, som også fortæller, at den drives med at rejse – for det kommer med jobbet.
- Og selvom jeg er blevet kostet rundt i et par år, er jeg stadig den samme. Jeg er stadig kost. På dansk jord, og i topform.
Vi ser i præsentationen af Kost blandt andet et par fodboldstøvler med tallet 26 skrevet under sålen. Kost oplyser os desuden om, at man i dens branche godt kan blive målt og vejet fra top til tåspids.
Og så er vi mestendels i en dansesal – og i en kostumekælder – undervejs i Kosts ledetråde. Men kan det være en kendt dansk danser, der gemmer sig bag masken?
Kosts afsluttende ledetråd lyder: Det er rigtigt, at jeg rejser meget, men jeg vil sige, at ude er godt, men hjemme er bedst.
”Detektiverne” kommer med lidt forskellige bud. Alt fra Iben Hjejle, Joan Ørting, Sarah Mahfoud, og Mille Gori aka. Motormille fra DR’s Ramasjang.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kost fyrer den af til Meghan Trainors "All About That Bass" (Foto: Lasse Lagoni / TV 2)
Citron:
- Hola amigos!
Sådan lyder det fra citronen med de nedadvendte mundvige i de første ledetråde, vi får om den sure frugt.
Hurtigt står det klart, at det er en kendt dansker med kendskab til det musikalske – men at det nok ikke ligefrem er en, der lever at sangstemmen.
- Fra jeg var helt lille, er jeg blevet fodret med musik. Jeg kan spille mange instrumenter. Jeg har altid gerne ville synge, og på efterskolen var jeg forsanger i et band, selvom min vokal nok var lidt tvivlsom.
Citron er selv født ”syd for grænsen” og vi får set både billeder af kronprinsesse Mary og Spice Girls i deres storhedstid undervejs i introen.
Selvom den vitaminrige Citron har tendens til at være eddikesur, så er der absolut også masser af humor i sydfrugten, som for eksempel da den giver sin sidste ledetråd, der involverer en ordblindejoke:
- Jeg staver som en brækket arm – men jeg er konkurrencemenneske med stort – P!
Efter citron har sunget 90’er-klassikeren ”Wannabe” fra netop Spice Girls, gætter de kyndige detektiver på Christian Bitz, Sara Blædel, Ellie Jokar og Eva Jin.
Artiklen fortsætter under billedet...
Hvem mon gemmer sig inde i Citron? (Foto: Lasse Lagoni / TV 2)
Frø:
- Jeg er frø, og jeg er så klar til at tage springet ind på scenen. I virkeligheden er jeg kæmpe meget introvert og samtidig hyper social. Det lyder måske underligt, men hvis jeg larmer, er det ofte fordi, jeg faktisk er genert, kvækker Frø, der virkelig er spræl i.
Der bliver bukket og nejet for majestæten, der hænger på døren ind til dansesalen, som Frø entrerer i introvideoen. Imens jonglerer den ene bodyguard med en klassisk tryllestav.
Frø køber en pose skumfiduser for en… Ja, tusse. Før den tegner et kvindesymbol på spejlet med en rød læbestift.
Frø synger den krævende ”Good for you” oprindeligt fremført at Olivia Rodrigo. Og her står det klart for ”detektiverne”, at der er tale om en kvinde bag frømasken.
Men kan det mon være Ida Praetorius, Oh Land, Stine Bramsen eller Barbara Moleko, der gemmer sig bag Frø?
Artiklen fortsætter under billedet...
Frø giver desuden dette hint: - Hvis du rækker ud efter min arm, vil jeg give dig universet og planeterne (Foto: Lasse Lagoni / TV 2)
Rødkælk:
- Min familie har altid bakket mig op og har samme interesse som mig, især min far har givet meget viden videre. Der er nogen, der siger, at mit mellemnavn passer bedre til mig end mit rigtige navn, lyder det fra Rødkælk, der både er på Fisketorvet og i solarie, og som indrømmer, at den er fra en tid med bandana og chokoladecigaretter.
Rødkælk, som vi vist godt kan konkludere, er en kendt mand, siger desuden, at den er vokset op helt derude, hvor man går med træsko uden hælkappe.
Vi ser også en aftersun-lotion med ”CCC” påskrevet. Der er også billeder af Tina Kjær og en serviet med tallene ”1.145.640”
Efter Rødkælk har sunget Sko og Torp bemærker Frederik Cilius, at det er en høj, flot mand, der nok gemmer sig derinde.
”Detektivernes” gæt tæller to gange Steen Langeberg, Christian Degn og Mikkel Hansen.
Men er det mon én af disse, der gemmer sig inde i Rødkælk, eller er det mon i virkeligheden Ibi Støvings eksmand, Simon Makienok?
Artiklen fortsætter under billedet...
Majestætiske Rødkælk synger "On a Long Lonely Night" (Foto: Lasse Lagoni / TV 2)
Vandrepokal:
- Jeg har altid genre ville opbygge mit eget imperium. Jeg elsker at skabe! Jeg går ofte på museum for at få idéer, og jeg holder meget af klassisk dansk design og kongeligt porcelæn, fortæller sæsonens måske mest spøjse maske, Vandrepokal.
Vi starter med at se indre København, samt vandrepokal, der sidder foran et tungt skrivebord, som hvis den skulle til at holde en nytårstale. På bordet er både H.C. Andersen, en pibe samt en plante, der har set bedre dage.
Et lommetørklæde med skriften ”G=2” på bruger pokalen til at pudse, før han indrømmer, at han godt kan have en speciel form for humor.
Vandrepokal kan tydeligvis også godt lide både Kinder Bueno og citronvand, og så har han haft en fraværende far.
Vandrepokal synger ”Bad Romance” af Lady Gaga, og herefter skraber ”detektiverne” det stort set fulde cast sammen med DR’s iværksætterprogram ”Løvens Hule”, nemlig Christian Arnstedt, Jacob Risgaard, Jesper Buch og Tommy Ahlers.
Artiklen fortsætter under billedet...
Vandrepokalen er en driftig forretningsmand, som gerne vil være et godt forbillede for de kommende generationer (Foto: Lasse Lagoni / TV 2)
[node:aller-poll]
Sæsonpremieren på ”Hvem holder masken” bliver sendt på TV 2 i aften klokken 20.00 – men kan også ses allerede nu på TV 2 PLAY.