Hvis øjne kunne dræbe: Taylor Swift så IKKE tilfreds ud efter NFL-joke til Golden Globes
LÆS OGSÅ: Rose McIver overrasker til Golden Globes: Viser babybulen frem
You need to calm down!
Man skal passe på, hvad man siger om Taylor Swift. Det har stjernerapperen Kanye West allerede brugt mange år på at bearbejde, og nu kan det være, at den næste i køen til vred popsang er komikeren Jo Koy.
Swift fik i hvert fald sendt årets Golden Globe-vært det koldeste blik i mands minde, da Koy stod på scenen for at åbne showet med sin ikke helt så velskrevet åbningsmonolog.
Her leverede han en række jokes, der ikke landede solidt blandt det stjernespækkede publikum, og heller ikke den 34-årige Taylor Swift lod til at more sig.
- Den store forskel på Golden Globes og NFL: Til Golden Globes har vi langt færre klip af Taylor Swift, lød det fra Koys.
Kameramanden skyndte sig herefter at klippe til "Bad Blood"-sangerinde, der ikke fortrak en mine, men i stedet stirrede op på den stakkels komikervært med et koldt blik og drak en tår af sit champagneglas.
Det efterhånden ingen hemmelighed, at popprinsessen er kærester med Kansas City Chiefs-spilleren Travis Kelce, og Swift er i den forbindelse blevet set en hel del gange til adskillige NFL-kampe.
Her bliver Swift vist på de enorme storskærme, hvor hun ses juble og heppe på Kelce, der render rundt på banen med de andre fodboldspillene herrer.
Men det var tilsyneladende ikke noget, Swift søndag aften mente, der skulle sættes fokus på.
- Hvis øjne kunne dræbe, skriver en X-bruger til klippet, der efter showet er begyndt at florere på de sociale medier.
Taylor Swift havde i aftenens anledning sikret sig en nominering i den nye kategori "Cinematic and Box Office Achievement" for sin koncertfilm "Taylor Swift: The Eras Tour", der har formået at slå flere rekorder.
På den røde løber umiddelbart inden prisuddelingen viste Swift sig frem i en imponerende grøn kjole fra Gucci og dinglende De Beers-diamantøreringe.