Kendte20. oktober 2020

Hvor gammel er Emily i "Emily in Paris" egentlig? Selv Lily Collins er forvirret

Netflix-hittet handler om en ung, amerikansk pige i Paris, men der er stor mystik omkring, hvor gammel hun egentlig er
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega482694_004.jpg
 Foto: MEGA

Hvis du er til letfordøjelige serier, hvor mode og storbylivet er i fokus - a la "Sex and the City" og "Gossip Girl" - så har du helt sikkert binget "Emily in Paris" på Netflix.

I serien spiller Lily Collins den unge, amerikanske kvinde Emily, som flytter til Paris, hvor hun har scoret et marketingjob i sit firmas afdeling i den franske hovedstad.

I serien bliver der ikke sat en præcis alder på den unge kvinde, men Lily Collins, der selv er 31, kom forleden med et bud:

- Jeg tror ikke, vi har fået et specifikt "tal" for hendes alder, men jeg tror, hun lige er blevet færdig med college, har Collins sagt til britisk Vogue.

- Måske er det hendes første år efter være færdiguddannet. Jeg har lyst til at sige, at hun er 22-agtig, tilføjede hun.

Efterfølgende har skuespilleren dog måtte trække i land angående hendes aldersgæt: På sin Instagram story postede hun en GIF med Emily, der så overrasket ud.

- Emily, der ser på mig, når jeg tager fejl af hendes alder. Undskyld, girl, skrev hun og tilføjede:

- Du er måske ikke 22, men jeg må sige, at du til tider opfører dig sådan.

Emilys alder forbliver altså et mysterie...

Sponsoreret indhold