Hysterisk sjov video: Camila Cabello og Shawn Mendes kæmper med at holde styr på hundene
Firbenede venner kan være både dejlige og afstressende at gå en lang tur med.
Men måske kan flokken godt blive for stor. Det må være tilfældet for 23-årige Camila Cabello og 22-årige Shawn Mendes – begge superstjerner og kærester siden sommeren 2019.
I en fuldstændig vanvittig paparazzi-video, der allerede er godt i gang med at vælte internettet, har de to unge hundeejere i hvert fald deres hyr med at holde styr på vovserne.
"Måske ikke så god en idé at lufte alle tre hunde på én gang," skriver en godt underholdt bruger på Twitter, hvor videoen allerede er blevet delt flere hundrede gange.
Sekvensen, som er så kaotisk, at det ender i den fineste komik, har også høstet flere tusinde likes.
Flere tilføjer dog også til diskussionen, at de tre vilde hunde slet ikke bliver luftet med en korrekt og passende snor. Den slags hunde skal i sele, mener flere.
Fans bemærker desuden en sjov lille detalje efter parret begivenhedsrige gåtur.
Den 22-årige sanger Shawn Mendes er begyndt at følge en hundetræner på Instagram.
Måske er der planer om nogle tiltrængte træningssessioner i den nærmeste fremtid.