Kendte5. november 2020

I chok over Kim Kardashians Halloween-kostume: - Er det en brugt tampon?

Halloween er stort i USA, og som altid er Kim Kardashian gået all in på sit kostume. Hendes fans er dog ikke lige begejstrede denne gang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mens Kanye West gjorde et desperat forsøg på at blive USAs næste præsident, chokerede Kim Kardashian med sit Halloween-kostume.

Noget tyder på, at det kriseramte ægtepar har haft nogenlunde lige stor - eller lille - succes med hver deres projekt.

Hvor Kanye hurtigt måtte indse, at han ikke skal skifte adresse til Det Hvide Hus, må Kim nok erkende, at hendes udklædning i år er en ommer.

Det mener mange af hendes fans i hvert fald. De har kommenteret hendes seneste Instagram-opslag i stor stil.

Her vrimler det med folk, som er lige dele forargede og forundrede over udklædningen fra den 40-årige reality-dronning.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kim_9.jpg
 (Foto: MEGA)

Trods sine 40 år er Kim et syn for guder (Foto: MEGA)

Det kan nemlig være svært lige at se, hvad det præcis er, Kim har valgt at klæde sig ud som.

- Er det en brugt tampon?, spørger en af hendes mere end 190 millioner følgere på Instagram.

Flere andre skriver, at de ikke kan se, hvad Kardashian-søsteren er klædt ud som. Lige så mange skriver, at de bliver decideret utilpas af at kigge på billederne.

Kim har nemlig valgt at iklæde sig rødt stof fra top til tå med tilhørende rød elefanthue. Og det er altså ikke et Halloween-hit, hvis man spørger Instagram-brugerne.

Se udklædningen her:

Sponsoreret indhold