Kendte9. marts 2024

I dag bisættes Søren Pape: Rørende gestus fra kongeparret

Lørdag formiddag bisættes Søren Pape Poulsen fra Viborg Domkirke, og foran kirken ligger der allerede et hav af blomster
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Blomster foran Viborg Domkirke, hvor Søren Pape lørdag den 9. marts bisættes fra.
 Video: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Inden Papes bisættelse: Kommer med særlig opfordring

Selv om Det Konservative Folkeparti har frabedt sig blomster, når partiformand Søren Pape lørdag bisættes, så er der alligevel mange, der gerne har villet vise deres medfølelse med en blomst eller krans.

Således er der fra morgenstunden allerede lagt et hav af blomster foran kirken, hvor Søren Pape bisættes fra.

Særligt én krans i døren springer i øjnene.

Frederik og Mary har sendt en krans til Søren Papes bisættelse.
Frederik og Mary har sendt en krans til Søren Papes bisættelse.
 Foto: Jesper Sunesen

For i døren til kirken ligger en enkel krans med et meget letgenkendelig monogram.

Det er nemlig kongeparret, der har sendt en krans for at vise deres respekt til De Konservatives partiformand, der bev 52 år gammel.

SE og HØRs udsendte på stedet fortæller, at politiet – som er talstærkt til stede ved domkirken – ved 8:30-tiden begyndte at flytte de mange blomster ind i kirken.

Alle blomsterne undersøges grundigt, og i det hele taget er sikkerhedsforanstaltningerne på deres højeste, lyder det fra Viborg.

I galleriet herunder kan du se blomsterhavet – der er blandt andet en krans fra Lars Løkke Rasmussen.

Blomsterhav ude foran Viborg Domkirke

Sponsoreret indhold