Kendte29. maj 2024 (opd. 6. august 2024)

I familie med Genoveva Casanova: Sælger dansk villa for millioner

Johanne Riegels Østergård - der deler familiær baggrund med kong Frederiks nære veninde - har fået 10,9 millioner kroner for sit 214 kvadratmeter store hus i Virum
Det er nok ikke et boligkvarter, som man kommer til at finde Genoveva Casanova i. Alligevel har hun familiære forbindelser - udover Frede - til området.
Det er nok ikke et boligkvarter, som man kommer til at finde Genoveva Casanova i. Alligevel har hun familiære forbindelser - udover Frede - til området.
 Foto: Skråfoto/Raúl Terrel/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Casanova Genoveva er flyttet fra den famøse lejlighed, hvor Frederik overnattede

Navnet vil nok være helt ukendt for de fleste, også selvom den danske direktør og mangemillionær Johanne Riegels Østergård, 52, kan prale af sine royale forbindelser.

Men når man tilføjer Genoveva Casanova, der er kendt for sit nære venskab med kong Frederik, begynder det at smage af noget, efter Johanne netop er sluppet af med sin millionvilla i Virum.

Ifølge Ekstra Bladet har Casanova og Johanne fælles danske aner, der hænger tæt sammen med Johannes oldefar, Arnold Eugen Reimann.

Det er dog mere tvivlsomt, om Johanne i samme grad som Casanova dyrker forholdet til kongen.

På pengefronten er hun imidlertid i den kongelige klasse.

For da Johanne i 2005 købte huset, betalte hun ifølge data fra tinglysningen blot 2,875 millioner kroner for stedet.

Johanne Riegels er en meget markant erhvervskvinde i Danmark, men ukendt for de fleste.
Johanne Riegels er en meget markant erhvervskvinde i Danmark, men ukendt for de fleste.
 Foto: Dall Jakob/Information/Ritzau Scanpix

Nu er villaen med 214 kvadratmeter tæt på Furesø kommet på nye hænder - pris: 10,9 millioner kroner.

For få dage siden er Johanne derfor i stedet flyttet ind i en lejlighed på Østerbro i København.

Det er i erhvervslivet, at Johanne Riegels Østergård, der kommer fra en meget rig familie, for alvor har sat sine fingeraftryk.

Hun er således direktør i investeringsfirmaet A/S Motortramp med en egenkapital på over fem milliarder kroner, som hun også ejer.

Johanne sidder også med i bestyrelsen i Dampskibsselskabet NORDEN A/S, som hun er næstformand for. Selskabet ejer netop A/S Motortramp en stor del af.

Sponsoreret indhold