"I hus til halsen"-Line Franck: Her er hendes kæreste… der også har været i tv

Lige nu hjælper hun nødstedte danskere med at få istandsat – og ikke mindst solgt – deres huse.
Men når ”I hus til halsen”-vært Line Franck er færdig med arbejdsdagen, fortsætter ejendomsmæglersnakken formentlig i hjemmet i Aarhus-forstaden Højbjerg.

For DR-værtens store kærlighed, Rasmus Milling, er selv ejendomsmægler – og faktisk har han også selv en fortid i populære boligprogrammer.
Rasmus Milling har således selv medvirket som mægler i DR-hittet ”Hammerslag”, blandt andet i 2016.

Rasmus Milling og Line Franck blev forlovet i 2018 og gift 18. september 2021 – efter hele tre forsøg.
- Det var fantastisk, at vi endelig fik lov til at holde bryllupsfest, for det var den tredje dato, vi havde sat under corona. Vi ville holde en fest uden restriktioner, og det fik vi lov til, har Line Franck tidligere fortalt til BILLED-BLADET.

- Vi holdt fest indtil den lyse morgen og gik hjem kl. 6. Det var helt perfekt og blev lige, som vi havde ønsket. Så vi er rigtig glade for, at vi ventede, fortalte Line Franck efterfølgende til BILLED-BLADET.
Ægteparret er forældre til døtrene Martha og Andrea, og derudover har Line en datter fra et tidligere forhold.