Iben Hjejle afslører: - Jeg har fået en kæreste
Midt i sorgen over at miste sin far smiler lykken alligevel lidt hos Iben Hjejle.
Skuespilleren har således fået en kæreste. Det afslører hun selv i egen podcast ”Sitter”, som hun bestyrer med Signe Lindkvist.
Den seneste episode handler om tabet af Ibens far Christian Hjejle med kælenavnet Grævlingen, som Iben mistede forleden efter længere tids demenssygdom.
- Det er altid trist, men det føltes rigtigt og fredfyldt og fint, fortæller hun til slut i udsendelsen og røber så:
- Så kan vi snakke næste gang om, at jeg har fået en kæreste. Midt i det hele. Så det er også dejligt, lyder det.
Sitter-veninden Signe Lindkvist er sikker på, at Grævlingen har ventet med at tage herfra, til timingen var rigtig.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Og ifølge Lindkvist har timingen aldrig været bedre.
- I alle de mange år jeg har kendt dig, der er lige den her tid faktisk den tid, hvor du har været mest i vater. Der har været en masse andre perioder, hvor du har været lige så glad og lige så lykkelig, travl og succesfuld og alt muligt andet, men du har en inden for det sidste stykke tid været mere … Du hænger lidt bedre fast på jorden, lyder Lindkvists analyse.
Signe er sikker på, at det der mellem himmel og jord har stor betydning, og at timingen ingenlunde er gået Grøvlingens næse forbi.
- Det er en dejlig, dejlig tanke, kvitterer Iben.
Iben har senest dannet par med Ulrik Wivel, før ham Casper Werner Vulpius og selvfølgelig Casper Christensen.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Iben Hjejle, men hun er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelser.