Iben Hjejle i sorg: Far er død
Verden er gået i stå hos Iben Hjejle og hendes familie.
Skuespillerens far, Christian Hjejle, er gået bort.
Det oplyser Iben i et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun har delt et skønt billede af sin nu afdøde far.
- Onsdag eftermiddag fløj han så, indleder skuespilleren sit opslag.
Iben har af flere gange haft sin far med på den røde løber, hvor hun stolt har fortalt om deres tætte forhold.
I de senere år har Christian Hjejle kæmpet med en demenssygdom.
I sit triste opslag på Instagram fortæller Iben ikke, hvad hendes far er død af.
Skuespilleren hylder derimod sin far med flere smukke ord.
- Onsdag eftermiddag fløj han så. Som en mursejler lodret op i den skærende blå himmel. Jeg savner ham allerede, skriver Iben.
Iben Hjejle mistede sin mor i 1998. Et tab hun har talt åbent om blandt andet i sin podcast "Sitter" med veninden Signe Lindkvist.
Den populære skærmstjerne er enebarn, og nu har hun også mistet begge sine forældre.