Iben Hjejle viser ny kæreste frem på den røde løber
Siden starten af september har vi andre vist, at Iben Hjejle havde fået sig en ny kæreste. Det afslørede hun i sin intime veninde-podcast, som hun har sammen med Signe Lindkvist, og som er rasende populær.
Her knap en måned efter denne glædelige nyhed får vi nu endelig den 51-årige skuespillerindes kæreste, Claus, at se.
Hjejle har nemlig taget ham med til premieren på den længeventede ”Riget Exodus” i Imperial i København.
Røber ikke meget
På løberen afslører de to, at de har kendt hinanden i tæt på 30 år, og at Iben Hjejles nye kæreste til daglig er direktør i egen virksomhed.
Udover disse oplysninger, vil parret ikke ud med mange detaljer om deres blomstrende kærlighed.
– Det kommer ikke jer ved, svarer Iben Hjejle, da hun bliver spurgt, hvor længe de to har været et par.
– Vi behøver ikke snakke mere om det nu, siger hun, før hun forsvinder biografmørket til ”Riget”-efterfølgeren, som hun har ”kæmpestore” forventninger til.
Egentlig overvejede hun at gense hele balladen fra 90’erne, men det var før, hun kom i tanke om, hvor uhyggeligt det gamle ”Riget” er.
– Han er jo den bedste vi har, siger hun til slut om Lars von Trier.