Kendte17. februar 2020

Ibi Støving hitter på pornohjemmeside

"Date mig nøgen"-værten er blevet yderst populær, efter hun i sidste uge smed tøjet til Zulu Awards
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zulu_awards_2020_3548.jpg
 Foto: Per Arnesen/TV2

Hele Danmark fik set Ibi Støving i sit fødselsdagskostume, da hun ganske opsigtsvækkende smed tøjet på scenen til Zulu Awards i sidste uge.

Og det ser ud til, at danskerne ikke kan få nok af Ibi uden tøj. Den 45-årige vært hitter nemlig stort på pornohjemmesiden Pornhub, hvor hun i skrivende stund topper listen over de mest populære søgeord. Det skriver BT.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/zulu_awards_2020_5633.jpg
 Foto: Per Arnesen/TV2

- Jeg står her af en grund, og af én grund alene, fortalte Ibi fra scenen. Foto: TV 2

Men håber man på at få et stykke med bar Ibi på Pornhub, så bliver man skuffet. Søgningen "Ibi Støving" giver nemlig 0 resultater.

Dagen efter sit nøgenstunt tyede Ibi til sin Instagram for at forklare hvorfor, hun smed tøjet i bedste sendetid:

- I går gik jeg ud i mangfoldighedens tegn og stod ved vores program "Date Mig Nøgen" og de forskellige kroppe der findes i Danmark. Vi er alle forskellige. Nogle har aldrig farvet hår, nogen har silikone bryster, nogle har fået taget silikonen ud (i mit tilfælde fordi jeg ikke længere havde lyst til at have dem, da de generede mig), nogle er piercede, nogle har tatoveringer, nogle har fået et numseløft, andre træner meget, nogle slet ikke, skrev Ibi til sit opslag på Instagram.

Her kom hun også ind på det budskab, hun kom med fra scenen:

- Jeg talte om at man er smuk som man er. MEN OGSÅ I ALLERHØJSTE GRAD OM AT MAN SKAL GØRE HVAD DER PASSER EN - sålænge man passer på sig selv og ikke lader sig diktere af andre mennesker og deres meninger.

Samtidig slog hun fast, at hun ikke havde tænkt sig at diskutere sin nøgne optræden.

- Og jeg gider egentlig ikke diskutere min krop og hvad jeg render og laver med den: Mit budskab er netop: Gå ik op i hvad andre mener, skrev Ibi.

Sponsoreret indhold