Ibsens soloridt
Selv om hun er skuespiller, har Christina Ibsen i mange år levet et liv i skyggen af sin mand siden 1991: Bubber. Hun tog sig af børnene, havde forskellige småroller og forsøgte at gøre en forskel ved at arbejde som sygeplejerske, mens Bubber konstant optrådte i tv og i cirkus.
Men efter at han er rendt med en anden dame, som han har fået en søn med, tager 54-årige Ibsen nu revanche. I den kommende tid kan Bubbers eks ses på det store lærred sammen med Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro i Anders Thomas Jensen-dramaet “Retfærdighedens Ryttere”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ibsen og Bubber deler ikke længere efternavnet Meyer. (Foto: Dan Mariegaard)
Ibsen har desuden smidt sit tilgiftede efternavn Meyer over bord, og hedder nu Christina Nørby Ibsen.
– Jeg har bare taget mit gamle navn, fortæller Christina Ibsen, som i “Retfærdighedens Ryttere” spiller psykolog.
Ifølge hende optræder Bubber ikke i filmen.