Ikke første gang: Mai Manniche har før været i VILD smykkekrig
LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner flytter i sommerhus
Mai Manniche er havnet i en bitter smykkestrid. Og man fristes til at skrive: Igen.
Det er nemlig ikke første gang, at den 38-årige smykkedesigner er havnet i en shitstorm med sine smykker.
Denne gang er det diamantdronningen Katerina Pitzner, der anklager Mai Manniche for plagiat.
Helt præcis mener diamantdronningen, at Mai Manniche slet og ret har kopieret designet af hendes signatursmykke, som hun lancerede for knap 16 år siden under navnet "INFINITY".
I et skriftligt svar til SE og HØR afviser Mai Manniche de nye beskyldninger mod hende.
I 2018 er Mai Manniche også i plagiatkrig. Denne gang var det dog Mai Manniche selv, der påstod, at den store smykkevirksomhed Chanti havde tyvstjålet hendes design. Desuden påstod Mai Manniche, at Chanti solgte smykkerne til en meget lavere pris – i enkelte tilfælde helt ned til en femtedel af de priser, som Mai Manniche solgte sine smykker til.
Chanti-direktøren Per Søndergaard forklarede, at han benyttede sig af den indiske producent og leverandør DWS Jewelry, som Mai Manniche og Jewlscph også brugte.
- Jeg synes, hun snyder sine kunder ved at prøve at fremstå, som om det er hende, der designer smykkerne, når det i virkeligheden er en indisk producent, der sælger dem til hende billigt, hvorefter hun sælger dem til skyhøje overpriser. De priser, hun tager, er jo rent røveri, sagde administrerende direktør Per Søndergaard i 2018 til BT.
Året forinden var den også gal. Her var det dog ikke plagiat, Mai Manniche blev beskyldt for.
I stedet var det værdien af en særlig forlovelsesring, som ”Familien fra Bryggen”-Geggo havde fået af Cengiz.
Ringen havde Cengiz fået specialedesignet til lejligheden af Mai Manniche, og han havde betalt 80.000 kroner for ringen. Cengiz oplyste dengang, at Mai Manniche skulle have sagt, at ringen havde en værdi på op mod 200.000 kroner.
Men efter at have fået ringen vurderet af tre af hinanden uafhængige eksperter viste værdien at være en helt anden.
Eksperterne mente, at ringen burde have kostet henholdsvis 22.500 kroner, 25.000 kroner og 30.000 kroner, og altså ikke i nærheden af de 80.000 som Cengiz betalte – og slet ikke i nærheden af de 200.000, som Mai Manniche ifølge Cengiz sagde, ringen var værd.
Sagen endte i Forbrugerklagenævnet og Nævnenes Hus, der traf en afgørelse i sagen. Cengiz skulle aflevere ringen tilbage, og Mai Manniche skulle betale Cengiz de 80.000 kroner, som han havde betalt for ringen. Desuden skulle hun betale sagsomkostningerne på 6.000 kroner.