Kendte14. juli 2021
Ilse Jacobsen indlagt
Forretningskvinde og tidligere ”Løvens Hule”-investor Ilse Jacobsen er indlagt på hospitalet, og har faktisk været det i over en uge

(foto: Aller Media)
Forretningskvinden Ilse Jacobsen har set sig nødsaget til at trække lidt i håndbremsen, da en infektion har sendt hende på hospitalet.
Det skriver Helsingør Dagblad.
Ifølge det lokale medie er den 60-årige forretningskvinde og tidligere ”Løvens Hule”-investor indlagt på anden uge.
Det er en infektion, der har sendt Ilse Jacobsen på hospitalet.
Ilse Jacobsens virksomhed understreger overfor Helsingør Dagblad, at indlæggelsen er ganske udramatisk.
Den 60-årige forretningskvinde kommenterer ifølge Helsingør Dagblad selv indlæggelsen på et socialt medie:
- Det er mig meget magtpåliggende at sige, at det ikke er, fordi jeg har ondt af mig selv. Jeg skal nok komme stærkt tilbage, skriver hun.