KendteI går

Influenceren Carol "Killadamente" Acosta er død

Den succesfulde influencer Caro "Killadamente" Acosta døde under en hyggelig middag med sin familie. Hun blev 27 år gammel
Carol Acosta efterlader sig to børn.
Carol Acosta efterlader sig to børn.
 Foto: GoFundMe

En bare 27-årig influencer og mor til to er gået bort, efter en forfærdelig ulykke fandt sted på en restaurant i New York.

Der er tale om influenceren Caro "Killadamente" Acosta, som i skrivende stund har hele 6,7 millioner følgere på Instagram - eller hvad der svarer til 700.000 mere end hele Danmarks befolkning.

Det skriver et hav af internationale medier herunder People.

Ifølge mediet døde Killadamente på den måske mest tragiske vis overhovedet.

Under en hyggelig middag sammen med sin familie i New York fik hun pludselig noget galt i halsen. Hun kunne ikke få luft, og efterfølgende fik hun et form for anfald, skriver mediet.

Dødsårsagen er derfor ikke slået helt fast endnu.

Dødsfaldet bliver bekræftet af Killadamentes søster, Katyan, der på Instagram har skrevet følgende:

- Jeg elsker dig, søster, og jeg vil altid elske dig. Jeg siger tak til Gud for at have givet mig så god en søster med så stort et hjerte. Hvil i fred.

Sponsoreret indhold