Kendte7. april 2019

"Ingemann og Vestkysten": Den sande og mørke historie om Peter Ingemanns far

Peter Ingemann rejste i aftenens afsnit af ”Ingemann og Vestkysten” tilbage til det feriecenter i Nordjylland, som hans far byggede tilbage i slutningen af 1980’erne. Gensynet bragte både gode og dårlige minder frem om faderen, der skød sig selv, da Peter Ingemann var 29 år
https://imgix.seoghoer.dk/uh-48051.jpg
 (Foto: Aller Media)

Den rejselystne og nysgerrige TV-vært Peter Ingemann rejste i aftenens afsnit af ”Ingemann og Vestkysten” fra Løkken til Hanstholm på sin røde Puch Monza – og turen vakte både gode og dårlige minder frem hos Peter Ingemann.

Peter Ingemann besøgte Feriecenter Slettestrand ved Fjerritslev, som hans far byggede tilbage i slutningen af 1980’erne – og det var her, at der både var glædelige og mørke minder fra Ingemanns barndom.

- Der er meget nostalgi, men også mange øv-historier her, sagde Peter Ingemann om feriecentret.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/196973.jpg
 (Foto: TV 2)

Ingemann på sin røde Puck Monza. Foto: TV 2

- Far var en vild og kreativ visionær forretningsmand, men havde i den grad også sine skyggesider, fortalte Peter Ingemann i aftenens program.

Han hentydede blandt andet til den vilde historie, hvor faderen i slutningen af 1980’erne endte med 60 dages fængsel.

Faderen havde i en kæmpe brandert – med en promille på 2,58 – parkeret sin Volvo på en jernbaneoverskæring, hvorefter bilen blev torpederet af et tog, der blev afsporet.

Efterfølgende afsonede faderen de 60 dage i et åbent fængsel blandt rockere, bankrøvere og mordere, men dog med to telefoner og fax i cellen, så han kunne fortsætte sine forretninger.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/uh-48051.jpg
 (Foto: Aller Media)

Peter Ingemann med familien til sin konfirmation. Foto: Aller Media

Men selv om Peter Ingemanns far var en visionær og dygtig forretningsmand, havde han så mørkt et sind, at han skød sig selv, da Peter Ingemann var 29 år.

Peter Ingemann har talt åbent og ærligt om sit forhold til faderen og om faderens alkoholmisbrug i sin biografi ”Ingemannsland”, der udkom i 2010.

Her beskriver Peter Ingemann sin far som en usædvanlig drift forretningsmand, der kom ud af en farverig og fattig slagterfamilie i Silkeborg.

Faderen producerede både spillemaskiner, drev værtshuse og hoteller, byggede sommerhuse og feriecentre. Den ene dag var han mangemillionær – og den næste kunne han være på randen af tvangsauktion.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/uh-48048.jpg
 (Foto: Aller Media)

En lille Peter Ingemann sammen med sin forældre og søster. Foto: Aller Media

Netop Feriecenter Slettestrand, som Peter Ingemanns far byggede i 1987, mistede han også på tvang.

I bogen beskriver Peter Ingemann sin far som to personer: Den ene var den kærlige far, der elskede sin familie og elskede at engagerede sig i den. Den anden side var den fulde far, der kunne forsvinde på druk i dagevis for så at komme hjem med en elskerinde under armen.

6. juni 1983 kalder Peter Ingemann for ”D-dag”. Det var den dag, hans forældre blev skilt. Efter en hård og opslidende retssag endte det med, at Peter Ingemanns søster kom til at bo hos faren, mens Peter Ingemann boede på skift hos sin mor og far.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/uh-48050.jpg
 (Foto: Aller Media)

Peter Ingemann voksede op med en alkoholiseret far, der tog livet af sig selv med den pistol, som han havde købt under en ferie til USA med Peter. Foto: Aller Media

I en periode lod det til, at faderen faldt godt til rette under de nye omstændigheder. Men med tiden tog drikkeriet til. Hans liv var et følelsesmæssigt kaos, som Peter Ingemann husker det.

- Det endelige opgør med min far tog jeg ved min datters barnedåb, for han mødte op og var for fuld. Det var meget dramatisk at måtte smide sin egen far ud fra en fest, som man havde glædet sig til, men det var det endelige opgør, og siden havde vi et mere ligeværdigt forhold, har Peter Ingemann tidligere fortalt.

Faderens mørke side endte med at koste ham livet, blot 57 år gammel. Han skød sig selv i juni 2002 med den pistol, som det var lykkedes ham at smugle ind i landet mange år forinden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/peter_ingemann_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Peter Ingemann har selv talt åbent om sin fars selvmord i biografien "Ingemannsland", der udkom i 2010. Foto: Aller Media

I sommeren 1988 var Peter Ingemann og hans søster Lene på ferie i USA med faderen. Det var her, at faderen under en våbenmesse købte en seksløber – en såkaldt long nose Smith & Wesson.

Pistolen blev skilt ad, inden familie rejste hjem, og Peter Ingemann fik blandt andet tromlen i sin bagage.

Det lykkedes dermed faderen at smugle sin long nose Smith & Wesson med hjem til Ry.

Det var denne pistol, han brugte til at tage sit liv 14 år senere.

Sponsoreret indhold