Kendte14. februar 2023
Ingen ældrecheck til Keld og Hilda
Selv om de har rundet 76 år, så har Keld og Hilda Heick stadig en indtjening på flere millioner kroner
Der er styr på finanserne hos familien Heick.
Foto: Martin HøienEfter mere end 40 år på landevejene spiller musikken stadig for fulde gardiner, når Keld og Hilda Heick er i nærheden.
Og den populære pop-duo på 76 år behøver ikke bekymre sig om stigende el-priser og andre økonomiske fortrædeligheder.
Penge er der nemlig nok af.
Indtjeningen i parrets anpartsselskab Heick Music rundede i det seneste regnskabsår 2,8 mio. kr., hvilket er godt 2,5 gange mere end forrige år.
Når skat og andre omkostninger er betalt, ender bundlinjen med et overskud på 1,1 mio. kr.
Heick Musics egenkapital - altså nettoformuen - er på over 3,4 mio. kr.
Det betyder, at Keld og Hilda ikke får glæde af statens ældrecheck. Formuen må nemlig ikke overstige 95.800 kr., hvis folkepensionister vil kvalificere sig til ældrechecken.