Kendte4 timer siden

Ingen roller i 32 år: Tv- og filmbranchen glemte Ulla Henningsen

Selv om hun var en stjerne som Iben i ”Matador”, har skuespilleren ikke lavet film eller tv siden 1993
Efter 32 år uden en rolle på tv eller film, har Ulla Henningsen, 74, endelig fået en rolle. Som matriarken i ”Generationer”. Og hvis det står til Ulla Henningsen , er det ikke sidste gang, hun skal sminkes til tv.
Efter 32 år uden en rolle på tv eller film, har Ulla Henningsen, 74, endelig fået en rolle. Som matriarken i ”Generationer”. Og hvis det står til Ulla Henningsen , er det ikke sidste gang, hun skal sminkes til tv.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Var Anne Linnets elskerinde

Hun slog igennem som den rebelske Iben Skjold-Hansen i ”Matador”. Men trods sin medvirken i dansk tv’s største hit, har der ikke ligefrem været rift om nu 74-årige Ulla Henningsen.

Hun er netop nu aktuel som familiematriarken Martha i DRs dramaserie ”Generationer”. Og det er hendes første rolle på tv i umindelige tider.

– Jeg tror sådan set ikke, jeg har haft noget på film eller tv siden 1993. Jeg tror simpelthen, at jeg er røget ud af kartotekerne. Jeg ved ikke, hvem der bestemmer sådan noget, siger Ulla Henningsen til SE og HØR i forbindelse med den nye DR-serie.

Henningsen blev landskendt, da hun spillede Iben Skjold- Hansen  i ”Matador”.
Henningsen blev landskendt, da hun spillede Iben Skjold- Hansen i ”Matador”.
 Foto: DR / Else Tholstrup

Hun er overrasket over, at der skulle gå så mange år, før hun atter kunne opleves på tv-skærmen.

– Jeg tror, der er sket et generationsskifte på et eller andet tidspunkt. Men jeg kan ikke fortælle, hvorfor jeg ikke er blevet brugt, for det synes jeg selv, er mærkeligt, slår skuespilleren fast.

Så da instruktøren bag ”Generationer” ringede til Ulla, vakte det selvsagt glæde.

– Jeg er glad for, at jeg nu bliver brugt. Ellers er det jo de samme, der bliver brugt langt hen ad vejen, lyder det fra hende.

– Til de første optagelser skulle jeg selvfølgelig lige finde ud af, om jeg spillede for meget, spillede jeg for lidt, fangede jeg det og så videre. Og så var det skønt at være med i så stort et sammenhold med alle de dygtige mennesker, som et filmhold består af. Det har været en stor gave for mig.

I ”Generationer" spiller Ulla rollen som familiematriarken Martha – også Anette Støvelbæk , Rikke Eberhart Isen og Alice Bier Zandén er med i serien.
I ”Generationer" spiller Ulla rollen som familiematriarken Martha – også Anette Støvelbæk , Rikke Eberhart Isen og Alice Bier Zandén er med i serien.
 Foto: DR (Petra Kleis)

I årenes løb er det ikke kun hende selv, der har undret sig over, at der ikke var brug for hende i film eller på tv.

– Folk spørger, om jeg stadig er skuespiller. Jeg har uafbrudt lavet teater.

– Tv og film har ikke været interesseret i at bruge mig, og det er jo der, at folk ser en. Sådan er det, fastslår Ulla Henningsen.

Ullas mand, Uffe, bor i Nordjylland, mens hun selv er mest i  København  for at være tæt på børnebørnene.
Ullas mand, Uffe, bor i Nordjylland, mens hun selv er mest i København for at være tæt på børnebørnene.
 Foto: Martin Høien

Manden er i Nordjylland

Hun har i en menneskealder været gift med musikeren Uffe Markussen, men deres forhold er ikke som det gængse. Mens Uffe primært opholder sig i Nordjylland, har Ulla sit liv i København.

– Vi har hver vores børnebørn, fordi vi fik ikke børn sammen. Vi mødtes, da jeg var for gammel til at få børn, desværre. Så det er jo kompliceret, og jeg vil frygtelig gerne være tæt på mine børnebørn, fortæller hun.

Det manglende samliv er dog ikke en konstruktion, de foretrækker.

– Jeg er frygtelig ked af det. Jeg er ked af, at vi ikke bor sammen, men jeg er nødt til at prioritere mine børnebørn og mit arbejde. De der små børn, dem vil jeg bare have lov at have, fastslår hun.

Hun kunne for længst have trukket sig tilbage, men de skrå brædder trækker fortsat.

– Altså, jeg er jo pensionist. Og når jeg ikke arbejder, har jeg min folkepension på 5.600 kr. om måneden, afslører Henningsen.

Men film- og tv-branchen med den nye serie får øjnene op for hende igen.

– Jeg vil i hvert fald gerne lave mere tv, understreger Ulla Henningsen.

Fik halvbror som 69-årig

For fem år siden – da Ulla var 69 år – opdagede hun, at hun havde en bror.

– Det bankede på min dør, og så var det en lillebror, jeg ikke vidste noget om. Han var syv år yngre end mig. Det var en meget pudsig oplevelse, husker Ulla Henningsen.

Lillebroderen var en familiehemmelighed, som også er det bærende tema i ”Generationer”.

– Min far havde en affære ved siden af, som ingen kendte til. Min mor vidste heller ikke, at der var en anden.

Sponsoreret indhold