Kendte14 timer siden

Inger Støjberg i chok over dronningen: - Der gik en engel gennem rummet

Nytår er stort for Inger Støjberg, og i år skal hun ligesom mange andre danskere se kong Frederik og ikke dronning Margrethe holde nytårstale for første gang
Inger Støjberg
Inger Støjberg glædede sig til at se Holger Rune i aktion i Royal Arena tirsdag aften.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: DUKKEDE OP MED KÆRESTEN PÅ DEN RØDE LØBER

Jul og nytår står for døren, og særligt sidstnævnte højtid betyder gigantisk fest hjemme hos Inger Støjberg.

- Jeg holder altid en stor nytårsfest for naboer og venner, så vi bliver mange, fortalte politikeren til SE og HØR og den fremmødte presse, da vi mødte hende i Royal Arena forud for tennisshowkampen mellem Holger Rune og norske Casper Ruud.

Normalt er nytår meget af det samme år efter år.

En halvtør kransekage, flad champagne og hytten fuld af konfetti, som man finder bag sofaen flere år efter.

Men i år bliver noget helt og aldeles anderledes for Inger Støjberg og alle andre danskere. Efter dronning Margrethes chokabdicering sidste år, bliver det nu kong Frederik, som skal tale til hele nationen.

- Jeg tror, det bliver alletiders, selv om det er noget helt nyt. Det glæder jeg mig meget til, sagde lederen af Danmarksdemokraterne forventningsfuldt.

Selv om det er første gang, at Frederik skal holde den sagnomspundne taler foran flere millioner af danskere, kommer han næppe til at chokere Støjberg og resten af kongeriget på samme niveau, som konges mor gjorde det sidste år.

- Det var noget af en overraskelse sidste år, der gik godt nok en engel gennem stuen hjemme hos os til nytårsfesten, lød det fra Støjberg.

Sponsoreret indhold