Inger Støjberg om Melodi Grand Prix: Vi kan ikke blive ved med at bruge penge på det, hvis ikke...

LÆS OGSÅ: Se klippet: Sådan har du ALDRIG set Birthe Kjær før!
Det er ingen hemmelighed, at folketingspolitiker Inger Støjberg (DD) er glad for Melodi Grand Prix. Faktisk så stor, at hun var blandt gæsterne til lørdagens store show i Jyske Bank Boxen i Herning.
- Jeg har altid set det. Jeg tror ikke, der er et eneste år, hvor jeg ikke har set grand prix, siger Inger Støjberg, da SE og HØR og den resterende presse møder hende på løberen inden showet.
Der skal for Støjberg dog ikke herske nogen tvivl om, at der meget snart skal ske noget på det internationale plan, hvis grand prix-festen skal fortsætte som hidtil.
- Vi skal også snart til at komme i finalen. Ellers så tror jeg, at vi skal overveje, om vi skal blive ved med at bruge penge på grand prix det herhjemme, siger hun.
Ifølge Støjberg skal det være en sang med "international lyd", der vil sikre Danmark den store Eurovision Song Contest-sejr.
- Men der er jo tydeligvis stor forskel på, hvad jeg synes er bedst, og hvad man er bedst i Østeuropa, siger hun og tilføjer, at hun i år tror på, at det bliver den færøerske sangdiva Sissal, der løber med sejren.
- Jeg synes faktisk, at den har en lidt international lyd.
Melodi Grand Prix 2025: Kendisserne ankommer