Inger Støjberg vælter i bejlere
LÆS OGSÅ: Støjberg er single på 7. år
Hvad gør man ikke for at vinde folkets stemmer, når en valgkamp er i gang?
I aftes var den rødhårede partiformand Inger Støjberg at finde bag baren på Guldhornene i indre København, hvor hun langede fadøl ud til dem, der gerne ville have en snak, en øl eller en selfie.
Selv om hun sammen med sine støtter og de trofaste PET-vagter parkerede lige foran baren, der er et stenkast fra Københavns Rådhus, mener hun bestemt ikke, baren er en del af de “Københavnske saloner”, hun ofte har været ud at tale imod i medierne.
– Den her bar minder meget mere om noget, vi kunne have i Hadsund, fortæller hun til SE og HØR, der møder hende på den københavnske bar.

I ugens SE og HØR pryder den tidligere Venstre-minister forsiden, hvor hun fortæller, at hun savner en mand efter syv år som single.
Men efter den forside har ramt landets kiosker og butikker, har der ikke været stille i Ingers indbakke.
– Min messenger bærer rimelig meget præg af den her forside, må jeg bare sige.
Hun mener, at alle landets mænd må have været til frisøren i denne uge, da det ifølge hende, kun er der, man læser SE og HØR.
Og det er rigtigt, at mange danske mænd er ekstra velfriserede i denne uge, eller de læser bladet andetsteds, er ikke til at vide, men hvad der til gengæld kan konkluderes, det er er, at de har læst om Single-Inger.

Det er dog ikke noget, formanden har gjort noget aktivt ved.
– Jeg har ikke svaret nogen af dem endnu.
– Det må vente til efter valget, fortæller hun.
Om der var en sød mand, hun kunne møde i baren i dag, vil hun ikke udelukke.
Men hun fortæller dog, at hun er der for at drive valgkamp og snakke med folk – og ikke for at finde kærligheden.