Kendte9. november 2021

Internettet går amok over Leonardo DiCaprio-klip: Er han ved at stjæle Jeff Bezos kæreste her?

Den lille videosnas går sin sejrsgang på de sociale medier. I samme omgang sender en af verdens rigeste mænd, 57-årige Jeff Bezos, en drillende trussel afsted til den eftertragtede Hollywoodstjerne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En af verdens største kvindebedårere, den 46-årige filmstjerne Leonardo DiCaprio, møder klodens næstrigeste mand, Jeff Bezos til en fornem gallafest i Los Angeles.

I midten af de to herrer står Bezos kæreste – en mørk skønhed ved navn Lauren Sánchez, som bestemt har valgt en retning for sin opmærksomhed netop ved dette møde, som – lykkeligvis for os – er blevet filmen og lagt på nettet.

For selvom også DiCaprio havde sin modelkæreste, Camila Morrone – på 24 år i øvrigt – med til eventet, så fornægtede hans charme og evne til tydeligt at tryllebinde Bezos kæreste sig altså ikke.

I klippet ses ”Once Upon a Time”-stjernen, Lauren Sánchez, der kan bryste sig af at have karrierekombinationen helikopterpilot og tv-vært stående øverst på CV’et, og Amazon-stifteren, som står og snakker.

I hvert fald to ud af de tre glade gallagæster kommer yderst godt ud af det med hinanden.

- Leo er hr. stjæler-din-pige, skriver mediet Barstool Sports på Twitter.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/untitled_-_2021-11-09t130946.002.jpg
 Foto: MEGA

Godt nok har Bezos ufatteligt mange penge. Men Leonardo DiCaprio er nu engang... Leonardo DiCaprio. (Foto: MEGA)

Det virale klip fik rigmanden til mandag at sende et modsvar.

- Leo, kom lige herhen. Jeg skal lige vise dig noget, skriver han vittigt til et billede af hans eget kasketbærende selv, der læner sig smilende op ad et skilt med advarslen om en ”stejl klippe”.

Jeff Bezos, fandt sammen med Sánchez i starten af 2019, da det kom frem, at han skulle skilles fra sin kone gennem 25 år, Mackenzie Scott.

Utroskab og stormfuld kærlighed

Og starten af deres relation overgår bestemt deres lille nyeste trekantsdrama med længder hvad angår dramatik.

Sánchez havde startet sit eget filmselskab i 2016, som specialiserede sig i billeder fra luften. Sådan nogle skulle Jeff Bezos bruge, og han hyrede hende til at producere for Blue Origin.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega790770_068.jpg
 Foto: MEGA

Leonardos 24-årige kæreste Camila er bestemt også en fryd for øjet (Foto: MEGA)

Begge var altså i et forhold kort tid før offentliggørelsen af skilsmisserne, og siden har medier afsløret hemmelige SMS'er, udvekslinger af afklædte selfies og historier om hotte dates og romantiske helikopterture, som de tog sammen.

Den gode Bezos, som ind imellem er oppe og slås om førstepladsen på listen over verdens rigeste med Tesla-idémanden Elon Musk, bør nok se sig godt over skulderen, hvis han en anden gang introducerer damen til Leo.

Sponsoreret indhold